1. maj taler Karsten Wohlgemuth om mere tryghed

1. maj 2013 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Karsten Wohlgemuths 1. maj-tale:

I år vil jeg starte min 1. maj tale med at sige, at i år bliver sidste gang, vi skulle fejre arbejdernes internationale kampdag, mens Aase Nyegaard sidder i borgmesterstolen.
Og jeg kan lige så godt få det sagt med det samme: Hvis du, som borger i Sønderborg, stemmer på Socialdemokraterne til kommunalvalget, er det en stemme på nej til forringelser for børn og ældre.

Det bliver et kryds på en ny politik.

Karsten Wohlgemuth.
Artiklen fortsætter under annoncen

Det bliver et kryds på investeringer frem for nedskæringer.
Det bliver et kryds på ungdomsbuskort til unge i Sønderborg .
Til november har du rent faktisk mulighed for at skabe et Sønderborg, hvor kvaliteten i folkeskolen bliver sat højt på dagsorden og de hjemløse, der lever i Sønderborg, skal hjælpes tilbage til fællesskabet.

Den mulighed må vi ikke lade gå til spilde.
Kender I ham, der hedder Peter Hansen? Det er ham, der gerne vil overtage Aase Nyegaards borgmesterstol.
Men glem ikke, Peter Hansen har været med til at stemme ja til, at de børn der går på Kværs Skole, Rinkenæs Skole, Bakkensbro Skole og Egernsund Skole fra sommerferien ikke længere skal gå i deres trygge omgivelser.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg vil bygge vores kommune på et stærkt fællesskab. Det skal vi, så den enkelte ikke bare skal overlades til sig selv, hvis ulykken rammer. Vi har i fællesskab bygget diger. Diger, der sikrer, at vi sammen og hver for sig kan leve mere trygt og mere frit.
Der ingen tvivl om, det er nødvendigt at bekæmpe underskuddet i kommunekassen.
Det bliver hårdt, det er der ingen tvivl om, vi må som folkevalgte bare ikke blive ved med skære på daginstitutionsområdet og ældreområdet.
Hvis der ikke kan findes andre muligheder vil jeg ikke udelukke at kommuneskatten skal hæves.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi skal sikre, at de unge, som bor i kommunen, kan finde job og praktikpladser.
Så fra nu af skal VI kæmpe, ikke kun jeg, men også jer, for fremtidens Sønderborg.

Rigtigt god 1. maj til jer alle.

1. maj 2024 Politik, Sønderborg

Borgmesteren holdt en 1. maj-tale om velfærd og krig

1. maj 2024 Politik

Gennem årene er der sat spørgmålstegn ved, om der er brug for en kampdag eller en kamp. Har vi ikke opnået stor velstand og fået et godt velfærdssamfund? Er der noget at kæmpe for som socialdemokrat eller som fagforening? Sådan indledte borgmester Erik Lauritzen sin 1. maj-tale fra talerstolen ved FH Sønderjyllands 1. maj-arrangement i […]

Læs mere...