Trafik-razzia: 131 vælger at bidrage ekstra til staten

12. juni 2013 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Ved politiets landsdækkende trafikrazzia, der kørte i hele sidste uge, gik en del Syd- og Sønderjyder i fælden.

Blandt de helt store forseelser er folk, der kørte uden sikkerhedssele, hvor 84 personer blev snuppet, mens 47 kørte bil samtidig med, at man talte i håndholdt mobiltelefon. Det giver lige 131 selvvalgte ekstra bidrag til det offentliges kasse.

Derudover blev 14 taget for spritkørsel. Syv i bil og syv på knallert. En enkelt var påvirket af narko.

– Jeg synes, tallene ligger i den høje ende fortæller operativ leder af færdelspolitiet i Syd- og Sønderjylland, Preben Bruhn Christensen.