70-årig død efter trafikuheld i Bovdrup

29. juni 2013 112 Skrevet af: Ole Kæhler

En 70-årig mand er fredag aften afgået ved døden, efter han fredag eftermiddag pådrog sig alvorlige skader ved et voldsomt biluheld ved Sønderborg.

Det oplyser Syd – og Sønderjyllands Politi.

Ulykken skete i den lille by Bovdrup mellem Sønderborg og Aabenraa, da den manden kom kørende mod øst i sin personbil, da han af endnu ukendte årsager røg over spærrelinjen og stødte sammen med en lastbil.

Den ældre mand blev fastklemt under påkørslen og pådrog sig så svære kvæstelser, at han i flere timer svævede mellem liv og død.

Artiklen fortsætter under annoncen

Et øjebliks uopmærksomhed kan være årsagen. Det er en vej, hvor der er en lang, svag kurve, og i øvrigt et sted, hvor vi har haft flere alvorlige uheld siger Jan Stokholm, vagtchef i Syd- og Sønderjyllands Politi.

Føreren af lastbilen, en 55-årig mand, slap fra sammenstødet uden fysiske skader.

Den 70-årige mands pårørende er underrettet.