Læserindlæg: Tak til Jenni og alle, der gør en forskel i julen

Jesper Kock, Jenni Sørensen og Stefan Lydal. Privatfoto

Jesper Kock, Jenni Sørensen og Stefan Lydal. Privatfoto

23. december 2024 Debat Skrevet af: Redaktion

Jesper Kock, byrådskandidat, Socialdemokratiet, skriver:

Læserindlæg: I vores kommune er der mange medarbejdere, der hver dag gør en uvurderlig forskel for andre mennesker. Med min kampagne frem mod byrådsvalget i november 2025 vil jeg hver måned sætte fokus på én af disse ildsjæle – med en buket blomster og et stort tak.

Denne måned faldt valget på Jenni Sørensen fra Mølleparkens Plejecenter, som blev indstillet af Suzanne Cecilie Jagd med de smukkeste ord:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Altid smilende – altid med ønske om at gøre sit bedste – og med de varmeste hænder og omsorg for vores ældre borgere. Der er ingen anden som fortjener en buket som hende. Hun gør en uselvisk forskel i en del af vores kommune, hvor hver ekstra indsats virkelig betyder noget.”

Søndag den 22. december besøgte jeg Mølleparkens Plejecenter sammen med Stefan Lydal, formand for Social-, Senior- og Handicapudvalget. Selvom vi er fra forskellige partier, har vi altid haft en stærk dialog og fælles respekt for hinandens arbejde.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det var en fantastisk oplevelse at møde Jenni og hendes kollegaer. Hun blev både glad og stolt over anerkendelsen. Personalet på plejehjemmet gør i denne tid en ekstraordinær indsats for at skabe en varm og hyggelig jul for vores ældre borgere.

Mange ældre tager hjem til deres familier, mens andre fejrer julen på plejehjemmet – omgivet af dedikerede medarbejdere, der sikrer julestemning med god mad og fælles hygge.

Vi skylder Jenni og alle vores kommunale medarbejdere en stor tak. De står tidligt op, går det ekstra skridt og udviser hver dag en kæmpe omsorg for vores børn, unge, ældre og udsatte. Deres indsats fortjener mere end et klap på skulderen – men det er en start.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med dette besøg blev jeg mindet om, hvor vigtigt det er at anerkende og værdsætte hinanden. Jeg ønsker alle borgere og medarbejdere i Sønderborg Kommune en glædelig jul. Lad os sprede varme, smil og anerkendelse – og give hinanden et klap på skulderen i julens ånd.

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

30. juni 2026 Samfund, Sønderborg

Femårige Ellen gav havnens nye piratskib et navn

30. juni 2026 Samfund

Børnene havde allerede indtaget det nye piratskib på Sønderborg Lystbådehavn, længe før det fik sit navn. Først da skattekisten blev åbnet, blev spændingen udløst, og navnet kunne endelig afsløres. Valget faldt på ‘Hoppetossa’ og bag navnet står femårige Ellen, som hurtigt vidste, hvad skibet skulle hedde da hun skulle komme med forslag. “Jeg kendte navnet […]

Læs mere...