Anita fra Sønderborg Fremad udtaget til landsholdssamling i Kosovo: Fodbold er min drøm

Fra Sønderborg Fremad til Kosovo: Anita jagter fodbolddrømmen

Fra Sønderborg Fremad til Kosovo: Anita jagter fodbolddrømmen

1. juli 2025 Sport Skrevet af: Michael Kjær

14-årige Anita Rrahmani Xheladini fra Sønderborg Fremad har i juni måned været til landsholdssamling i Kosovo – en oplevelse, der markerer endnu et skridt i en fodboldrejse, der begyndte for næsten et årti siden – og som hun stadig kæmper for hver eneste dag.

“Fodbold har været en stor del af mit liv, så længe jeg kan huske”, fortæller Anita, der fylder 15 til oktober. Hun begyndte allerede som femårig at spille fodbold – sammen med drengene i Sønderborg Fremad.

“Jeg elskede det fra første dag”, siger hun og tilføjer, at de fire år med drengefodbold gav hende en stærk start: “Det lærte mig meget – både om spillet, samarbejde og om at stå stærkt, uanset hvem jeg spillede med”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Senere skiftede Anita til Sønderborg Fremads U10-pigehold, og her begyndte hun for alvor at tage fart i sin udvikling. Med piger på samme alder fik hun nye udfordringer – og nye muligheder.

Men det var først, da hun blev spurgt, om hun ville spille med ældre piger, at hun for alvor mærkede, hvor langt hendes passion kunne tage hende.

“Jeg takkede ja med det samme – ikke fordi det var let, men fordi fodbold er min drøm, og det gør mig glad at spille”, fortæller hun. Udfordringen med at spille opad i årgangene har kun motiveret hende endnu mere: “Jeg bliver skarpere og mere moden i mit spil – og jeg er stolt af min indsats”.

Artiklen fortsætter under annoncen

At blive udtaget til en landsholdssamling i Kosovo er derfor ikke bare en præstation – det er et resultat af år med dedikation, vilje og støtte fra dem omkring hende.

“Jeg er utrolig taknemmelig for alle dem, der tror på mig. Gennem hele min rejse har jeg haft trænere og mennesker omkring mig, som har støttet mig og bakket mig op. Det betyder mere for mig, end jeg kan beskrive – for uden dem ville jeg ikke være, hvor jeg er i dag”,

Anita har store ambitioner for fremtiden – og hun er ikke i tvivl om, hvad hun vil.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Min drøm er at nå så langt som muligt i fodbold – og jeg kæmper for den hver eneste dag”.

2. juli 2026 Erhverv, Sønderborg

Varehuschef glæder sig til at vise ny butik frem

2. juli 2026 Erhverv

Flytteplanerne har været kendt i et stykke tid, men nu er der sat dato på, hvornår ILVA åbner sin nye butik. Ifølge varehuschef Ryan Vinther Pedersen bliver det ikke bare en flytning fra én adresse til en anden, for kunderne kommer til at møde en ILVA-butik med ny indretning, nyt udtryk og en anden måde […]

Læs mere...