Ny ledelse vil sætte tydelig retning for Slesvigsk Parti

Slesvigsk Parti vælger ny bestyrelse og ser fremad

Pressefoto: Slesvigsk Parti

Slesvigsk Parti vælger ny bestyrelse og ser fremad

Pressefoto: Slesvigsk Parti

23. april 2026 Politik Skrevet af: Michael Kjær

Slesvigsk Parti har fået ny ledelse efter årets generalforsamling, hvor et nyt formandskab blev valgt med ambitioner om at styrke partiets profil og politiske gennemslagskraft i regionen.

Med valget af Erwin Andresen som formand samt Randi Damstedt og Dorthe Andresen som næstformænd står partiet nu med et nyt ledelsesteam, der skal sætte retningen i de kommende år. Det oplyser Slesvigsk Parti.

Samtidig markerer valget et generationsskifte i partiet. Den afgående formand Rainer Naujeck overlader posten efter en periode, hvor han sammen med næstformændene Arno Knöpfli og Christian Andresen har stået i spidsen for partiet gennem et intensivt valgår og været med til at sikre stabilitet og retning.

Artiklen fortsætter under annoncen

„Jeg er glad for den tillid, jeg har fået på generalforsamlingen. Nu handler det om at omsætte vores ambitioner til konkret handling. Med en klar politisk ledelse, stærk kommunal forankring og en åben dialog vil vi arbejde målrettet for at styrke partiets position – til gavn for mindretallet og vores kommuner“. siger Erwin Andresen.

Også hos næstformand Randi Damstedt er der fokus på handling og resultater:

„Jeg ser frem til at tage fat på arbejdet som næstformand. For mig handler det om at omsætte ansvar til resultater – at sætte tydelige politiske prioriteter og sikre, at partiets arbejde er praksisnært og skaber reel effekt i hverdagen“.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dorthe Andresen peger samtidig på behovet for at give plads til nye stemmer:

„Jeg er både stolt og motiveret over at være valgt. Nu vil jeg arbejde for, at også nye perspektiver og yngre stemmer får en tydelig plads i partiets udvikling, så vi sammen kan styrke og fremtidssikre partiet“.

Det nye ledelsesteam bringer både erfaring og nye perspektiver med sig. Fælles for dem er en solid forankring i det kommunalpolitiske arbejde og en ambition om at styrke partiets position i de fire kommuner, hvor Slesvigsk Parti er repræsenteret, oplyser Slesvigsk Parti.

Artiklen fortsætter under annoncen

På generalforsamlingen blev der desuden valgt fire nye medlemmer til bestyrelsen: Käthe Nissen, Christel Leiendecker, Jens Klepper og Lorena Otto Pedersen.

Derudover indgår også formændene for partiets lokalforeninger, ungdomspartiets formand, mindretallets formand samt formanden for partiets regionsudvalg i bestyrelsen.

1. juli 2026 Erhverv, Sønderborg

Nostalgi og fodboldtrøjer fylder butik i Sønderborg

1. juli 2026 Erhverv

Fodboldnostalgi, sjældne spillertrøjer og jagten på den helt rigtige klubtrøje rykker ind midt i Sønderborg, når en pop-up butik åbner i gågaden med flere hundrede brugte, originale fodboldtrøjer. Bag butikken står Secondfootballshirts, som er en dansk virksomhed, der sælger brugte og originale fodboldtrøjer, som ikke længere kan købes i almindelige butikker. “Vi synes, Sønderborg virker […]

Læs mere...