Kultur i Gråsten markerer afslutningen på deres forårssæson ved at invitere til fredagsbar med hyggeligt selskab og musik. Det sker fredag den 8. maj ved Ahlmannsparken i Gråsten.
Fredagsbaren har til formål at styrke det nære naboskab, fællesskabet og gode samtaler i afslappede rammer. Man kan komme og møde sine naboer og få en hyggelig snak, mens man nyder musik og fejrer, at foråret er kommet.
Bryggeriet Frisk Bryg sælger specialøl, og Morten Latter står for salg af pølser, veggi-pølser, øl, vin og vand. Kultur i Gråsten sponsorerer 30 flasker sønderjysk craft beer og 30 flasker sodavand til de første 30, der ankommer.
Fredagsbaren finder sted fredag den 8. maj 2026 fra klokken 17:00 til 19:00 ved Ahlmannsparken i Gråsten – hvis vejret tillader det, bliver det på terrassen ud for café Hyggelee og ellers i BHJ-salen. Alle er velkomne, og det er gratis at deltage.
Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.













