Indbrudstyvene slog til i flere private hjem

2. december 2014 112 Skrevet af: Ole Kæhler

På et tidspunkt fra søndag 16.30 til mandag 9.30 var der indbrud i et hus på Kegnæsvej i Drejby.

Foto: Bo Bach Jensen

Foto: Bo Bach Jensen

“Umiddelbart ser der ikke ud til at mangle noget”, siger Mads Hansson fra Lokalpolitiet i Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

På Ringridervej i Sønderborg blev det ved forsøget for en indbrudstyv.

“Han var gået om bag huset, hvor han forsøgte at brække en kælderdør op. Men låsen var for god, så han gav op”, siger Mads Hansson til SønderborgNyt. Han tilføjer:

“Hvis der er nogen, der har set en person gå rundt og kigge et sted ud, så må de meget gerne ring til os på 1-1-4”, siger Mads Hansson. Når politiet anholder indbrudstyve, så skyldes det som regel, at der er nogle mennesker, der fortæller, hvad de har set, hørt eller ved.

Artiklen fortsætter under annoncen

Indbrud i Vollerup

Mandag mellem 18 og 20.15 blev der begået indbrud i to villaer, der ligger på den samme grund på Spangs Vade i Vollerup.

“indbrudstyven kom ind gennem et vindue og stjal en ipad, smykker, ure, en bærbar HP og et Canon Kamera”, siger Mads Hansson, der igen advarer folk imod at købe brugte ting fra personer, som de ikke kender.

“Det er især de særligt gode tilbud, der skal takkes nej til”, siger han. Det vil jo være ret trist, hvis det ender med, at politiet kommer og henter en julegave.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mellem 13 og 22.30 blev der pillet en rude ud af et hus på Mommarkvej og tyven smuttede med to bærbare computere..

2. maj 2024 Politik, Sønderborg

To partier vil ikke spare på fysio- og ergoterapi til børn og unge

2. maj 2024 Politik

Socialdemokratiet og Enhedslisten ønsker ikke at gennemføre besparelser på fysio- og ergoterapeuter, men vil foreslå at annullere besparelser for en million kroner på netop den støtte til børn og unge. Fordi det står klart, at de foreslåede besparelser på fysio- og ergoterapeutisk støtte til børn og unge ikke kan gennemføres uden kraftige forringelser for hjælpen […]

Læs mere...