Arbejdere samlede sig ved fanerne i Mølleparken

1. maj 2013 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Arbejderne samlede sig i Mølleparken, hvor en række af arbejderbevægelsens helte, de røde politikere, holdt taler om den politik, der føres i regeringen og i Sønderborg Byråd.

Tom Brandt taler social dumping.

Første mand ved mikrofonen blev folketingspolitiker Benny Engelbrecht, der gled elegant udenom det faktum, at partiet er alvorligt klemt. Han lagde ud med at sige:

– Regeringen får skyld for meget og der er nogle, der er sure. For eksempel en masse bankdirektører, der ikke længere kan spekulere. Det gælder især Danske Bank, siger Benny Engelbrecht.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Det er forkert at give regeringen skylden for de manglende arbejdspladser, fordi de manglede, inden regeringen satte sig sammen, siger han.

– Socialdemokraterne skal skabe nye arbejdspladser og ved, at det vil tage tid. Og heldigvis går regeringen efter resultater og ikke efter at være populære, siger Benny Engelbrecht. Han tilføjer, at han ikke mener, den offentlige sektor er for stor.

– Det er den private, der er for lille, siger Sønderborgs mand i Folketinget.

Fagbevægelsen

Artiklen fortsætter under annoncen

Tom Brandt fra 3F tornede imod social dumpning, hvor kommuner og større virksomheder hyrer entreprenører, der bruger lejet arbejdskraft.

– Det skal vi ikke finde os i. Hver tredje kommune har ikke en politik imod den slags og flere af dem, der har den, har ikke sikret, der er nogle sanktioner, når det sker, siger Tom Brandt. Han opfordrer til, at kommunerne kigger på, hvordan København klarer de udfordringer.

– Hvis entreprenører vil have deres penge, så skal de kunne dokumentere, at deres arbejdere er hyret på danske vilkår og til dansk løn. Kan de ikke det, så får de ikke deres betaling, siger 3F’s mand. Sønderborg har for nylig vedtaget en politik, der siger, at der er sociale klausuler, som samarbejdspartnere skal leve op til.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvor er vi på vej hen?

Karsten Hønge fra Odense er SF Sønderborgs kandidat til regionsrådet og han fik langet alvorligt ud efter regeringen og ikke mindst sit eget parti. For at fange tilhørerne, så brugte han lidt fra Peter Plys.

Karsten Hønge spørger, hvor de røde partier er på vej hen.

-Peter Plys og Grisling er ude og gå, da Grisling pludselig spørger: Hvor er vi på vej hen?

– Det ved jeg ikke, men vi skyder en god fart, svarer Peter Plys.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Jeg mener, at både Socialdemokraterne og SF fører en risikabel politik på Christiansborg, fordi jeg savner alt det, der er fair, siger Karsten Hønge. Han fortæller, at målet for de to partier og også Radikale var, at Lars Løkke skulle ud af regeringen.

– Men jeg er træt af at høre om den “nødvendige”, der mest af alt går ud på at gøre økonomerne glade, siger Karsten Hønge. Han mener, at begge partiers politik er låst og at Bjarne Corydon minder om Smadremanden fra Søren Østergaards Cirkus Nemo.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Vi skal se kritisk på os selv og så skal vi sige det rigtigt højt, når radikale blokerer for det, som vi gerne vil, siger fynske Karsten Hønge.

Jomfru-tale

Det blev en superflot tale, der kom ud af munden på DSU Sønderborgs formand, Cecilie Christensen, der faktisk ikke var skrevet på talerlisten. Hun fik slået sit navn fast i tilhørernes bevidsthed med nogle store, velplacerede ord om velfærden.

Nok dagens bedste taler. DSU-formand Cecielie Christensen.

– Vi skal passe på med ikke at skrue skatten så langt ned, at vi mister velfærden, siger hun.

Ligesom Karsten Hønge opfordrer hun politikerne i Folketing og Byrådet til at huske på de værdier, som samfundet bygger på.

– Og livskvalitet er ikke bare nogle tal, der regnes ud med lommeregner, siger Cecilie Christensen, der kom gennem sin jomfrutale uden den mindste vaklen eller usikkerhed. Ingen tvivlede på, at den unge dame har noget på hjerte og at hun står inde for hvert et ord.

Underholdningen

Mellem de mange taler, blev der budt på synge-med-sange fra Hotshot Duo og også Sønderborg Pipes and Drumms fik luftet både sækkepiber og trommer.

SE billeder: https://www.facebook.com/media/set/?set=a.544845542232681.1073741831.371861676197736&type=1

25. april 2024 Kultur, Sønderborg

Carsten Nicolaisen stopper som formand i Sønderborg Jazzclub

25. april 2024 Kultur

Carsten Nicolaisen har besluttet at stoppe som bestyrelsesformand i Sønderborg Jazzclub. Carsten har med stort engagement og dedikation ledet klubben gennem de seneste 15 år og har været en central figur i Sønderborgs jazzmusikmiljø. Under Carsten Nicolaisens ledelse har Sønderborg Jazzclub oplevet vækst og udvikling og han har været drivkraften bag utallige koncerter, arrangementer og […]

Læs mere...