En bilist ramte torsdag en cyklist på Sdr. Landevej i Høruphav.
Artiklen fortsætter under annoncen
Bilisten kom kørende ad Østerbakken mod Sdr. Landevej og det var ved udkørslen, at bilisten overså cyklisten.
Der skete heldigvis kun materielle skader ved uheldet, men bilisten slipper ikke med at erstatte skaderne.
“Der er en bøde på vej og måske også en betinget frakendelse af kørekortet, for ikke at overholde vigepligten”, siger John Weber fra Sønderborg Politi.
En betinget frakendelse betyder, at man skal op til en orienterende køreprøve og en ny teoriprøve.