Koncertsalen Alsion byder på en af DR PigeKorets ultrapopulære mørkekoncerter. Koncerten ’DR PigeKoret i mørke’ foregår 26. oktober klokken 19.30. Selve det musikalske program holdes hemmeligt inden koncerten. Der venter dog både velkendt og ny musik, som kredser om et universelt tema.
Her har publikum mulighed for at opleve musikken på en anderledes måde, og koncerten er blevet et tilløbsstykke, oplyser Koncertsalen Alsion.
Det fleste billetter er solgt, og der er stort set kun pladser tilbage bagest på balkonen
Og ja, mørke betyder mørkt. Scenemester Martin Nørbæk siger, at der bliver slukket og dæmpet så meget for lyset, som det er muligt.
Billetterne sælges fra Koncertsalen Alsions hjemmeside.