Egen UI storsejrede 9-0 – en drømmestart på sæsonen

28. marts 2022 Sport Skrevet af: Ole Kæhler

Det blev en historisk storsejr da Egen UI forleden gæstede Tjørring IF og fra kampens start sad EUI på kampen og sådan forblev det i 90 minutter – og holdet fra Nordals vandt med hele 9-0. Der var simpelthen klasseforskel på de to hold, skriver EUI.

Efter 32 minutter headede Oscar Brodersen Egen foran på et fremragende indlæg fra Jonas Buch Dahl. Kort før halvleg blev det til 2-0 da Jason Lubago headede Jacob Iskovs hjørnespark i mål.

Anden halvleg blev et sandt bombardetment mod hjemmeholdets mål og værterne måtte hive bolden ud af netmaskerne hele syv gange.

Artiklen fortsætter under annoncen

I det 51. minut Jacob Iskov på indlæg fra Jonas Buch Dahl. 56. minut Jacob Iskov opsnapper en presbold og triller bolden sikkert i nettet til 4-0. 60. minut kaptajnen Oscar Brodersen banker bolden op i hjørnet med venstrebenet på en assist fra David Zongwe.

I det 64.minut var det David Zongwe, som gjorde det til 6-0 på et indlæg fra Jonas Buch Dahl.

Og i det 70. minut debutanten Kasper Jørgensen gør det til 7-0 på forarbejde af David Zongwe. 75. minut 8-0 Kasper Jørgensen på hovedstød efter en genial aflevering fra Jonas Buch Dahl 80. minut Jacob Iskov direkte på frispark, vi tilskriver Jason Lubago en lille assist.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det var klubbens største sejr i jyllandsserien og sejren kunne endda have været endnu større, da vi ramte overliggeren hele tre gange og stolpen en enkelt.

Der var debut i Jyllandsserien til vores fire unge talenter; Altin Rrahmani, Andreas Nørgaard, Kasper Jørgensen og Oskar Erichs.

Hele holdet skal have stor ros for at holde sig til konceptet igennem samtlige 90 minutter.