Får erstatning for at køre chefen ned

19. april 2013 112 Skrevet af: Ole Kæhler

En ung mand kørte sin arbejdsleder ihjel under arbejde på motorvejsbyggeriet. Den unge mand så ganske enkelt ikke arbejdslederen , der var gået om bag køretøjet, der bakkede med ti til femten kilometer i timen.

Nu kan han se frem til erstatning for de psykiske følger, ulykken har haft for ham, oplyser Fagbladet 3F.

Retten i Sønderborg har givet hans arbejdsgiver ansvaret.

Ulykken skete september forrige år på et motorvejsbyggeri mellem Kliplev og Sønderborg.

Politiet undersøgte ulykken, og der blev ikke rejst sigtelse mod arbejderen. Politiet konkluderede, at han var uden skyld i ulykken. Til gengæld fik arbejdsgiveren en bøde.

Artiklen fortsætter under annoncen

Også Arbejdstilsynet kom til motorvejsbyggeriet. Arbejdsgiveren fik påbud om straks at rette forskellige ting.

Den unge mand har i dag udviklet, hvad lægerne kalder en posttraumatisk belastningsreaktion og det udløser en erstatning.

 

2. juli 2026 Erhverv, Sønderborg

Nyt advokatkontor åbner med kendte lokale navne

2. juli 2026 Erhverv

Der kommer nye folk i huset på Ulkebøldam i Sønderborg, hvor Advodan Sønderjylland nu har åbnet kontor. Med åbningen får byen endnu et sted, hvor både private og virksomheder kan få juridisk hjælp tæt på, og samtidig bliver advokat Susanne Højgaard Larsen og advokatsekretær Sandra Cordes en del af holdet. Advodan Sønderjylland har i forvejen […]

Læs mere...