Flere og flere køber elbil – og kører Sønderborg frem mod ‘nullet’

19. november 2021 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

En af de mange veje, der skal føre til ProjectZero-visionens nul i 2029 er, at benzin- og dieselbiler skal erstattes af klimarigtige biler – og ifølge en undersøgelse, som er lavet af ProjectZero, så stiger antallet af de ‘grønne’ biler og antallet af benzin- og dieselbiler falder.

I 2018 var der indregistreret 107 hybridbiler i Sønderborg Kommune og i år er antallet 346. Og når der tælles hybrid-plugin-biler, så var der 67 i 2018 og her i 2021 er antallet 880. Antallet af elbiler i Sønderborg er 646 her i 2021, hvor det i 2018 var 88.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Da elbilerne kom var mange bekymrede for bilernes rækkevidde, men den bekymring dalede i takt med, at afstanden mellem ladestanderne er blevet kortere og nu sælges der rigtig mange el-biler”, siger Anders Sørensen, som er medejer hos Beka Auto i Sønderborg.

Eksempelvis har Peugeot e-208 en rækkevidde på 340 kilometer, når den er fuldt opladet.

Det er vigtigt for klimaet, at der kommer grønne biler på vejene – og endnu mere vigtigt er det, at de CO2-forurenede biler kommer væk fra vejene.

Artiklen fortsætter under annoncen

2021 er der et lille fald i antallet af benzinbiler i Sønderborg Kommune, hvor der er 25.335 benzinbiler i og det er 0,7 procent færre end i 2020, hvor der var 25.514 benzinbiler.

Her i 2021 kører der 11.739 dieselbiler, som er indregistret i Sønderborg, på gader og veje og det er 237 færre end i 2020.

30. juni 2026 Samfund, Sønderborg

Femårige Ellen gav havnens nye piratskib et navn

30. juni 2026 Samfund

Børnene havde allerede indtaget det nye piratskib på Sønderborg Lystbådehavn, længe før det fik sit navn. Først da skattekisten blev åbnet, blev spændingen udløst, og navnet kunne endelig afsløres. Valget faldt på ‘Hoppetossa’ og bag navnet står femårige Ellen, som hurtigt vidste, hvad skibet skulle hedde da hun skulle komme med forslag. “Jeg kendte navnet […]

Læs mere...