Gavmildhed: Bilist sikrede sig en ekstra bøde

Arkivfoto

Arkivfoto

18. september 2014 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Politiet var onsdag på ekstra færdselspatrulje i området og det gav pote flere gange – det var dog ikke alle, der delte politiets glæde over fangsterne.

En bilist viste sin udstrakte langemand til politiet, da han blev præsenteret for en bøde for at køre uden sikkerhedssele. Dét udløste en bøde i samme størrelsesorden og dermed en dobbelt-op til bilisten.

Der var også en del fartsyndere, der gik i nettet – og den hurtigste var en personbil med 79 km/t i byzone på Aabenraavej.