Her er nogle af de områder hvor Jobcenter har succes

6. april 2021 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget har i flere år gjort deres til, at det går bedre og bedre i Jobcenter og udvalgsformand Jan Prokopek fortæller, at fordi alle har det samme mål om at Sønderborg skal ha’ Danmarks bedste Jobcenter, så giver det nogle konstruktive snakke.

“Gennem de seneste år er der sket rigtigt mange forbedringer i de arbejdsområder, der hører under Jobcenter. Jeg kan starte med at nævne Sønderborgs indsats for veteranerne, hvor der er ansat en koordinator, som selv er veteran og vi har Kegnæs Fyr, hvor de kan tage ud og være i fred, når de har brug for det”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der kan ske ting og sager i et menneskeliv som gør, at der ikke længere er overskud til at klare det job, som man har.

“Og her har vi haft rigtigt mange gennem revalideringsforløb og det er jo dejligt at opleve, når de får et job, som de kan klare”, siger Jan Prokopek. I 2018 var der 308 borgere i revalidering, men i dag er antallet noget lavere, fordi der ikke er en ‘pukkel’.

Fleksjob

For nogle mennesker er et fleksjob den rigtige løsning og i dag er der 1200 fleksjobbere i Sønderborg. Knap 400 af arbejder for kommunen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“På fleksjobområdet er vi også blandt de bedste og det er både dejligt og vigtigt”, siger Jan Prokopek og forklarer, at i et land, hvor vi definerer os selv ud fra vores job, så har det stor værdi at have et.

Daniel Staugaard fortæller, at han og Jan Prokopek har diskuteret fleksjobordningen rigtigt mange gange.

“Jeg mener, at et fleksjob på for eksempel 10 timer om ugen er bedre end førtidspension. Det diskuterer vi og vi er ikke enige. Det er vi om meget andet – og vores diskussioner fører som regel til en løsning, som vi kan se os selv i”, siger han. På nogle arbejdspladser vil en 10-timers fleksjobber været en god hjælp – og andre steder giver det ikke mening.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Så det handler om at finde den rigtige arbejdsplads til den enkelte fleksjobber”, siger Daniel Staugaard.

Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget har sikret, der er penge flere steder i kommunen, som er øremærket til fleksjobbere.

“Det betyder, at hvis en fleksjobber, som er på en skole, forlader jobbet, så skal pengene bruges på den næste fleksjobansatte. De penge bliver ikke en del af skolens økonomi, men er øremærket til fleksjob”, siger Jan Prokopek.

Også integrationen går bedre nu

Artiklen fortsætter under annoncen

Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget har rettet ind og ud på integrationsindsatsen i Sønderborg, så det er blevet muligt at få flere i enten arbejde eller i uddannelse.

“Rigtigt meget af det som vi gør i det offentlige lykkes kun, fordi borgerne har tillid til ‘systemet’. Målinger viser, at 80 procent af os har den tillid”, siger udvalgformand Jan Prokopek.

“Hvis nu vi flyttede til et andet land – for eksempel til et sydamerikansk – hvordan vil vores tillid til ‘det offentlige’ i det land så være”, spørger Jan Prokopek og bruger spørgsmålet som forklaringen på, at der er ansat syriske tolke, som er med i samtaler mellem kommunens medarbejdere og syriske flygtninge.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når flygtningene kan fortælle om deres situation på deres eget sprog – og oplever, at de får hjælp – så gør det, at det videre arbejde frem til job eller uddannelse, bliver knap så svært. Tolkene fortæller til flygtninge, hvad ‘systemet’ kan gøre for at hjælpe.

“At få flere flygtninge i arbejde eller i uddannelse bliver noget af det, jeg vil gøre mere ved i den kommende byrådsperiode”, siger Jan Prokopek.

Han nævner, at det afhænger af, at han får stemmer nok til valget i november.

 

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...