Jeanettes hjerte banker for hundene

17. april 2013 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Jeanette fra Sønderborg er vildt oprørt over den hundelov, der betyder, at op til 2000 hunde er blevet aflivet siden 20110. Blot fordi de ser forkerte ud. Hun ser meget gerne, at hundeloven bliver lavet om, så hundeejere kan have deres hunde i fred.

– Det er ikke bestemte hunderacer, der bider. Tit og ofte er det hundeejerne, det er galt med og ikke hundene, siger hun og nævner, at langt de fleste hundebid kommer fra de små hunde og ikke de store. Hun undrer sig også over, at hvis en hund får en lille rift efter et bid fra en anden hund, så går det rigtigt galt, hvis der går betændelse i såret og der skal dræn i.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeanette Nielsen og hendes fredelige hund.

– Skal der dræn i, så påstår myndighederne, at der er tale om skambidning og jeg mener ikke, at en rift er det, jeg forbinder med skambidning, siger Jeanette til Sønderborg Nyt. Lørdag skal hun mødes med en masse andre mennesker, der vil have ændret ved hundeloven og det er ved en demonstration i Odense.

Demonstrationen skal sætte streg under det urimelige ved hundeloven og den omvendte bevisførelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Langt de fleste hundeejere har jo et såkaldt gadekryds og aner ikke, hvad den rummer af gener, siger hun.

Omvendt bevisførelse

– Hvis politiet mener, du har en af de forbudte hunderacer, så er det op til dig at bevise, de tager fejl og det er omvendt bevisførelse. Det kan vi da ikke have i et retssamfund, siger Jeanette. Derfor vil det være rigtigt med et dyrepoliti, der kunne tage sig af sager med hundebid, bortløbne hunde og også se på de mange sager om dyremishandling.

– Får vi et dyrepoliti, så kan politikerne smide racelisten med de forbudte hunderacer væk og i stedet se på hver enkelt hund i de sager, som dyrepolitiet får på bordet. Det ville være det rigtige for hundene og deres ejere, siger hun.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tanker om dyresex

– Der er mennesker, der har sex med dyr – og det er også hunde, de dyrker sex med. Jeg undres over, at der sidder et Folketing, der går ind for den slags og jeg mener, at et forbud må være rigtigt, siger Jeanette. Som loven er i dag, så kan de mennesker, der har sex med dyr, blive dømt for dyremishandling, men kun hvis dyret lider overlast.

Pas på din hund

– Det er klart, jeg står fast på, at alle hunde skal være i snor, men til gengæld mener jeg også, at mundkurvene skal pilles af hundene. Hunde bruger jo snuden, når de er sociale og her er mundkurven i vejen. Jeg synes også, at hunde skal have en chance for at kunne forsvare sig, hvis de bliver bidt, siger Jeanette og har hundeejere styr på deres firbenede venner, så vil det være yderst sjældent, der sker noget.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Obligatoriske kurser, hvor hundeejere lærer at styre deres hund kan være en god idé, siger hun.

Slutteligt advarer hun imod, at man lader sin hund stå i snor foran butikker, fordi der altså er nogle mennesker, der stjæler dem.

 

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...