Læserindlæg: Nok snak om nikotin – Sønderborgs unge har brug for handling

Læserindlæg: Nikotin griber fat i vores unge – nu må vi gribe ind

Arkivfoto: Michael Kjær

Læserindlæg: Nikotin griber fat i vores unge – nu må vi gribe ind

Arkivfoto: Michael Kjær

8. maj 2026 Debat Skrevet af: Redaktion

Christel Leiendecker, formand for Kræftens Bekæmpelse Sønderborg, skriver:

Læserindlæg: Unge og nikotin: Vi har brug for handling – nu

Børnelæge Didde Lauritzen har for nylig råbt op om unges brug af nikotin. Det er et vigtigt og nødvendigt opråb også her i vores lokalområde.

Samtidig vil jeg gerne anerkende, at der politisk er begyndt at komme fokus på problemstillingen. Det er positivt, at sagen bliver taget op, og at den også bringes ind i det politiske arbejde lokalt. Men vi må også være ærlige: Opmærksomhed alene gør det ikke. Der er brug for konkrete handlinger.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alt for mange unge stifter i dag bekendtskab med nikotin gennem vapes, snus og cigaretter. Produkter, der ofte fremstår harmløse, men som hurtigt kan føre til afhængighed og påvirke både trivsel og sundhed. Når afhængigheden først har bidt sig fast, er det svært at slippe igen.

Derfor mener vi i Kræftens Bekæmpelse, at der lokalt er behov for en langt stærkere og mere forpligtende indsats. Det handler blandt andet om at begrænse tilgængeligheden af nikotinprodukter for unge, styrke forebyggelsen på skoler og ungdomsuddannelser og sikre klare rammer i fritidslivet, hvor nikotin ikke er en del af fællesskabet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men det handler ikke kun om krav. Det handler også om at støtte de gode kræfter, der allerede er i gang.

Vi møder hver dag engagerede lærere, pædagoger, forældre og foreningsliv, som ønsker at gøre en forskel. Hos Kræftens Bekæmpelse arbejder vi aktivt for en nikotinfri fremtid for børn og unge. Vi tilbyder viden, undervisningsmaterialer og konkrete redskaber, som kan bruges lokalt både i skoler, ungdomsmiljøer og fritidsliv.

Vi ved, hvad der virker: tydelige voksne og fællesskaber, hvor det er normen ikke at bruge nikotin.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derfor er vores budskab klart: Vi står klar til at samarbejde. Men vi forventer også, at der politisk bliver fulgt op med handling og prioritering.

For det her handler ikke kun om sundhed. Det handler om vores unges trivsel, muligheder og fremtid.

Nu er tiden til at handle.

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

29. juni 2026 112, Samfund, Sønderborg

Kommunen vil i samarbejde med Lokalrådet undersøge mulig sikring af Alssundbroen efter tre hændelser i år

29. juni 2026 112

Efter tre alvorlige hændelser ved Alssundbroen i løbet af 2026 vil Sønderborg Kommune i samarbejde med Lokalrådet se nærmere på udviklingen og efterfølgende tage kontakt til Vejdirektoratet om mulighederne for en eventuel sikring af broen. Spørgsmålet om en mulig sikring af Alssundbroen er blevet rejst flere gange i kommentarsporet på SønderborgNYTs Facebook-side efter de seneste […]

Læs mere...