Læserindlæg: Socialdemokratiet bryder sig ikke om kritiske spørgsmål

Læserindlæg: Demokrati kræver spørgsmål – ikke tavshed

Foto: Kommune TV

Læserindlæg: Demokrati kræver spørgsmål – ikke tavshed

Foto: Kommune TV

1. maj 2026 Politik Skrevet af: Redaktion

Niels Benjamin Sørensen, byrådsmedlem for Danmarksdemokraterne, skriver:

Læserindlæg: Socialdemokratiet er sure over, at man passer sit arbejde

På byrådsmødet den 29. april udtrykte socialdemokraten Didde Lauritzen en kritik af, at vi i Danmarksdemokraterne benytter os af retten til at stille spørgsmål til forvaltningen og spørge ind til integrationsområdet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nu er kritik fra en socialdemokrat jo ikke et særsyn, når man er Danmarksdemokrat; ja faktisk må det vel nærmest betragtes som et tegn på, at man er på rette vej politisk. Det kan imidlertid undre, at man i Socialdemokratiet kritiserer os for at stille spørgsmål til forvaltningen.

For det er jo nu engang en politikers opgave at undersøger sagerne. Særligt for et oppositionsparti er det kernen af opgavebeskrivelsen, at vi kontrollerer de ting, der foregår i kommunen og udøver en demokratisk kontrol med flertalsgruppen.

Artiklen fortsætter under annoncen

På den måde forekommer Socialdemokratiets kritik absurd. For vi passer jo sådan set bare vores arbejde. Det burde Socialdemokratiet som selverklæret arbejderparti have respekt for.

Det interessante spørgsmål er jo så, hvorfor Socialdemokratiet ikke ønsker, at vi passer vores arbejde? Er det måske fordi, de ikke bryder sig om de svar, vi finder?

For det er jo ret beset pinligt for partiet, der har haft magten igennem 12 år, at vi i Sønderborg Kommune ligger i bund, når det kommer til beskæftigelse for ikke-vestlige indvandrere, og det er jo også pinlige fraværstal, der kommer frem, når vi kigger på f.eks. danskundervisning for udlændinge (ca. 30 %) eller modersmålsundervisning på arabisk (ca. 50 %).

Artiklen fortsætter under annoncen

Men det er selvfølgelig nemmere at kritisere os for at undersøge disse sager, end det er at forholde sig til de faktiske problemer, som Socialdemokratiet har ladet stå til gennem de sidste 12 år.

Jeg kan i øvrigt berolige Socialdemokratiet med, at jeg naturligvis også har spurgt ind til andre områder end integration i kommunen. Bl.a. har jeg stillet forvaltningen spørgsmål om følgende områder: Parkeringsforhold i Sønderborg by, Kunstrådet, stenrev og ålegræsudplantninger.

Jeg kan også berolige Socialdemokratiet med, at jeg agter at fortsætte med at passe mit arbejde efter bedste evne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

25. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Borgmesteren stoppede byrådsmedlem under godkendelse af nye medlemmer til Integrationsrådet

25. juni 2026 Politik

Der var allerede lagt op til debat, inden Sønderborg Byråd onsdag aften skulle godkende nye medlemmer til Integrationsrådet. Diskussionen begyndte nemlig flere timer før byrådsmødet og fortsatte siden i byrådssalen. Onsdag morgen skrev Dansk Folkepartis byrådsmedlem Tobias Brus Mikkelsen i et læserindlæg på SønderborgNYT blandt andet, at byrådet nu for tredje gang på seks måneder […]

Læs mere...