Lørdag bliver robotternes dag

Hans Klysner. Pressefoto
Hans Klysner. Pressefoto
8. maj 2023 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

På lørdag slipper Universe Science Park sammen med 14 samarbejdspartnere robotterne løs i parken. ’Robot Hans’ er en af udstillerne og han er med til festivalen for femte gang, denne gang med robot-minigolf.

”Jeg har vel gjort min hobby til mit levebrød og det er udsprunget igennem mit daværende fritidsarbejde med Coding Pirates og Universe. Samarbejdet går tilbage til 2018 og førte dengang til mine første opgaver, såsom workshops, undervisning og konsulentarbejde”, siger Robot Hans, hvis navn egentlig er Hans Klysner, og han fortsætter:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det er vigtigt for mig at udvikle aktiviteter med robotteknologi til børn og voksne, der kan inspirere og understøtte iværksætteri inden for robotteknologi. Og efter at mit første spil ”Robot- Bob” vandt en pris har det taget fart, så nu kan jeg genbesøge Universe med mit eget festivalkoncept ”Robot Games” og nyheden ”Robot Minigolf”. Leg og ahaoplevelser er uden tvivl drivkraften i at skabe interessen for robotter hos parkens gæster, som jeg glæder mig til at give dem igen den 13. maj”, siger han i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Parkens gæster vil hos Robot Hans kunne prøve Robot Battle, som er en robotkamp, hvor to deltagere kæmper mod hinanden, Robot-Bob der er et klassisk bobspil med robotter, styret af game controllere og nyheden Robot Minigolf med baner med drilske og udfordrende forhindringer.

Robot Hans er kun en af de 14 udstillere. Gæsterne vil også kunne lære at programmerer hos Coding Pirates, bygge deres egen loppebot hos Teknologiskolen, se TinyMobileRobots der kan optegne fodboldbaner og parkeringspladser og mange andre spændende robotaktiviteter til alle aldre.