Medrejsende tilskuere gav Egen UI masser af energi – de vandt 5-2

21. maj 2022 Sport Skrevet af: Ole Kæhler

Ud af de 75 tilskuere kom 20 fra det sønderjyske og de bakkede flot op om udeholdet med positive og mange klapsalver. Det kan vi mærke og det giver os ekstra energi, siger Ehen UIs hjælpetræner, Søren Vinther, efter fredagens aftenkamp i Kolding.

På det flotte nye kunstgræsbane anlæg midt i Kolding, startede gæsterne fra Guderup, som lyn og torden.

Efter 2 minutters spil var Jacob Iskov tæt på at bringe Egen foran; men en Kolding-spiller redder på stregen. Kun to minutter senere var Iskov igen på spil og afleverede flot til Malaya, der driblede udenom flere Koldingspillere, og scorede mellem benene på en ellers stort spillende Kolding-målmand. I minutterne efter præsterede Egen-spillerne det ene flotte angreb efter det andet, skriver Egen UI.

Artiklen fortsætter under annoncen

Rækkens nummer 3 viste dog også flot fodbold. Efter 14 minutters spil udlignede hjemmeholdet efter et hårdt indlæg fra baglinjen. Egen-spillerne skulle lige sunde sig på den udligning. Men anført af en igen storspillede anfører Oscar Brodersen tiltvang Egen spillerne sig igen overtaget med en imponerende løbestærk holdindsats.

Iskov var dog ikke færdig i oplæggerens rolle, sammen med den 16 årige unge Egen-angriber Oscar Erichs kom Egen på både 2-1 og 3-1, begge mål scoret af Erichs og begge efter oplæg af Iskov. 3-1 målet scorede Erichs efter Iskov havde skudt på stolpen, og så var der halvleg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Anden halvleg var kun to minutter gammel da Egen korrekt fik et gult kort og reduceret til 10 mand i 10 minutter. 5 minutter senere fik Egen endnu et gult kort og måtte spille med 9 mand. Uha, uha. Egen-spillerne viste høj moral og kæmpede indædt mod det voldsomme pres Kolding lagde i overtals perioden. Og 1 minut før Egen igen blev fuldtallige reducerede Kolding til stillingen 3-2 på et flot hovedstød.

Det gav fornyet håb til Kolding, og Egen-målmanden, den kun 16-årige Altin præsterede fire flotte redninger, og det lykkedes dermed ikke Kolding at udligne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Egen havde store chancer for at bringe sig yderligere foran. Iskov, Jason og Oscar Brodersens flotte afslutninger blev imponerende reddet af en storspillede Koldingmålmand med den ene feberredning efter den anden. Men han måtte overgive sig efter 85 minutters spil, da Iskov igen kom i oplæggeres rolle. Hans hjørnespark headede Andreas Bak i mål til stillingen 4-2.

Efter 89 minutter fuldendte den unge Erihs sit hattrick med hans tredje scoring, på oplæg fra Jason til slutstillingen 5-2.

Artiklen fortsætter under annoncen

Egen cementerede dermed 1. pladsen i rækken over rækkens nummer 3. Forud for torsdagens hjemmekamp kl. 13.00 mod Bramming. Den kamp spilles på Linak Arena i Guderup. 3 af sæsonens 4 sidste kampe spilles på hjemmebane, så der er grund til optimisme og det begynder ‘at lugte’ lidt af oprykning.

De 20 medrejsende tilskuere fik en fantastisk fodboldoplevelse med alt det en fodboldkamp kan levere. Flot spil, imponerende detaljer, flotte mål, elegante målmandspræstationer, spænding og den store glæde det altid er når holdet vinder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jo, endnu en god dag for fodboldfolkene fra Guderup.

19. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Rektor kan ikke sige om der skæres ned på SDU i Sønderborg

19. april 2024 Uddannelse

Forligspartierne er enige om, at der i forhold til et gennemsnit af optaget mellem 2018 og 2022 fremadrettet skal beskæres otte procent i antallet af nye akademiske bachelorstuderende. På grund af den demografiske udvikling – og mindre ungdomsårgange – er procenttallet efterfølgende blevet opjusteret, så der på nationalt niveau skal optages ca. 10 procent færre […]

Læs mere...