Nu skal der arbejdes på fremtiden for Høruphav-Hørup og Kirke Hørup

Hørup-området. Foto: Sønderborg Kommune

Hørup-området. Foto: Sønderborg Kommune

4. oktober 2024 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Teknik, By og Boligudvalget har tidligere godkendt, at arbejdet med en bystrategi for Høruphav-Hørup-Kirke Hørup skulle sættes i gang. Nu er den digitale platform åbenfor input, og den første workshop er planlagt.

”Vi har gennem mange år samarbejdet med lokale ildsjæle om bystrategier i flere byer. Det er en super spændende proces, hvor vi styrker byerne og det lokale fællesskab. Der bliver allerede arbejdet ihærdigt med at omsætte de vedtagne strategier til handling. Og vi har netop i budgetforliget afsat penge til ressourcer i forbindelse omsætningen af bystrategierne”, siger udvalgsformand Kirsten Bachmann i en pressemeddelelse

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er en del af Byrådets Vision 2022-2025, at der skal arbejdes målrettet med at udvikle kommunens byer, blandt andet gennem bystrategier. Formålet er at synliggøre de enkelte byers potentialer og identitet, og der er i den netop vedtagne budgetaftale 2025-2028 afsat 400.000 kr. årligt til implementering af hver bystrategi.

”Med bystrategierne styrker vi byernes identitet, og det er derfor vigtigt, at folk bakker op om arbejdet og kommer med masser af gode input og ideer. På den måde sikrer vi en god udvikling af vores byer rundt i hele Sønderborg Kommune, som samlet også giver en positiv udvikling af kommunen som helhed”, siger nælstformand Kristian Beuschau.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det ventes, at der i løbet af foråret 2025 kan laves et forslag til bystrategi for Høruphav-Hørup-Kirke Hørup. Forslaget sendes i høring i andet kvartal af 2025, hvorefter der inviteres til en borgercafé. Bystrategien skal politisk godkendes inden sommeren 2025, hvorefter implementeringen kan gå i gang.

Torsdag den 14. november kl. 17-19 holdes den første ud af to workshops på Knøs’ Gaard i Hørup. Workshoppen kræver tilmelding, og her vil der blive arbejdet med at finde selve retningen for strategien.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tilmelding til workshoppen sker ved at sende en mail til: [email protected] senest den 31. oktober.

1. juli 2026 DET SKER, Frivillige, Sønderborg

Gratis sommerdag med musik, kunst og aktiviteter på Rønhaveplads

1. juli 2026 DET SKER

Der bliver masser af god musik, fællesskab og aktiviteter for børnene, når Foreningen Søndagsjam inviterer til et levende kulturmekka for hele familien, og Sjov og Musik igen kommer til Sønderborg. Det sker lørdag den 4. juli på Rønhaveplads. Dagen byder på livemusik, kunsthåndværk, kræmmermarked og gratis børneaktiviteter med kreativitet og underholdning. Fællesskabet og kulturen er […]

Læs mere...