Sagen om store sommerhuse i Mommark blev alligevel ikke behandlet

2. juni 2022 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

I 2019 ansøgte en virksomhed om muligheden for at opføre 23 sommerhuse på Fiskerløkken ved Mommark – siden blev ansøgningen ændret til færre,men større, sommerhuse i området.

Forvaltningen vurderede, at virksomhedens ønske om at opføre sommerhuse krævede dispensation fra lokalplanen til forøgelse af bebyggelsesprocenten, terrænregulering og overkørsler til de enkelte matrikler.

Forvaltningen vurderede desuden, at projektet i sin helhed kunne rummes inden for selve lokalplanen og at det ikke var i strid med lokalplanens principper. Derfor dispenserede forvaltningen ikke for ændringerne i udstykningsplanen.

Artiklen fortsætter under annoncen

I klageperioden har Grundejerforeningen Fiskervej/Dalmose i det tilstødende sommerhusområde indgivet klage til Planklagenævnet. Grundejerforeningen har blandt andet klaget over, at Sønderborg Kommune ikke har sendt sagen i høring eller sagsbehandlet det forhold, at ansøgers projekt afviger fra gældende lokalplan.

Den 19. maj 2021 annullerede Planklagenævnet Sønderborg Kommunes afgørelse om, at udstykningsplanen er i overensstemmelse med lokalplanen.

Planklagenævnet ophævede samtidig kommunens afgørelse om dispensation, som dermed blev uaktuel.

Artiklen fortsætter under annoncen

Skal der bygges større sommerhuse, så kræver det en ny vejføring, som vil koste ca. 4,5 millioner kroner. Forudsat Byrådets godkendelse af lokalplanforslaget tilføjes omkostningerne til den ny vej til anlægsprioriteringslisten. Det bemærkes, at der ikke vurderes at være lovhjemmel til ekspropriation, hvorfor arealerhvervelse skal ske via frivillige aftaler. Såfremt frivillige aftaler ikke er muligt, fastholdes de eksisterende vejforhold, hvor lokalplanområdet vejbetjenes fra Fiskervej.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tirsdag kunne Teknik-, By- og Boligudvalget have godkendt, at et nyt lokalplanforslag og kommuneplantillæg bliver sendt i offentlig høring i otte uger.

”Punktet blev udsat, men for os i Venstre har vejadgangen til området stor betydning”, siger udvalgsmedlem Tage Petersen til SønderborgNYT.

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...