Skuffende præstation fra Skelde IF

Arkivfoto: Ole Kæhler

Arkivfoto: Ole Kæhler

2. maj 2014 Sport Skrevet af: Ole Kæhler

Da oldboys fra Skelde GF Torsdag aften mødtes med Bov IF på Kruså Stadion, var der lagt op til en spændende kamp.

Desværre var skuffelsen stor, drengene fra Skelde kunne kun mønstre 11 mand til kamp og ret hurtigt stod det klart at sol, stjerne og måne, ikke stod i den bedste konstellation til fordel for holdet fra Skelde IF.

Bov mødte helt klart op med de bedste spillere torsdag aften og ganske kort inde i første halvleg faldt også kampens første, men absolut ikke sidste mål. Bov’s målmand blev på intet tidspunkt overbelastet, faktisk foregik det meste af kampen på Skelde’s banehalvdel og når bolden en sjælden gang røg over på modstanderens banehalvdel, formåede drengene fra Skelde ikke helt at følge op på deres chancer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efterhånden som måltavlen viste 5 – 0 til Bov IF, 6 – 0 og sidst  – men ikke mindst  7 – 0, var det tydeligt at Skelde-holdet havde mistet gejsten og ikke lige så tydeligt pusten. Det er faktisk lidt synd, for sidste gang da de spillede mod Uge, var det et helt andet livligt hold, der vandt kampen 6 – 1, så vi har jo set at Skelde sagtens kan.

Men i sport kan alt ske.

 

 

2. juli 2026 DET SKER, Kultur, Sønderborg

Weekenden i Sønderborg byder på traditioner og sommerliv

2. juli 2026 DET SKER

Sønderborg og omegn går en sommerweekend i møde med både ringridning, musik, kunst, motion, brandbiler, motorcykler, opera og aktiviteter for børn. Der er også mulighed for at opleve Kongeskibet Dannebrog ved havnen og gå på jagt efter sjældne fodboldtrøjer i gågaden. Her har vi samlet et udvalg af det, der sker fra fredag til søndag. […]

Læs mere...