Socialdemokratiet: Direkte tog fra Sønderborg til Aarhus

19. september 2017 KV2017 Skrevet af: Ole Kæhler

Byrådskandidat Bjørn Allerelli Andersen, Socialdemokratiet, skriver:

Det har ofte undret mig, at der ikke går direkte tog fra Sønderborg Banegård til Århus og Ålborg. Tænk hvis man kunne blive siddende på sin plads hele vejen op gennem Jylland, uden at skulle skifte i enten Fredericia eller Middelfart. En stor lettelse for gangbesværede, og ikke mindst familier med små børn, der ofte har megen bagage.

Et vigtigt parameter, der skal være opfyldt, for kunne få vores unge til at blive i kommunen, er vel at der bør gå direkte tog til studiebyerne Århus og Ålborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis man kigger på køreplanen, er der rigtig mange togafgange i dagtimerne, blot kører de ikke nordligere end Fredericia/Middelfart, hvor man må skifte.

Bjørn Allerelli Andersen stiller op for Socialdemokratiet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Timedrift og ordentlige forbindelser er forudsætninger for vækst, der forbinder Danmark på kryds og tværs. Derudover vil der være mindre miljøbelastning, når el-toget erstatter diesel X-busser eller benzindrevne biler.

Bedre togforbindelser vil også aflaste vejene med den øgede trafikmængde, der vil komme med en fast Als-Fyn forbindelse.

Sønderborg Banegård bør snarest renoveres og moderniseres, så den bliver mere komfortabel.

 

26. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Den første madvaredonation til SINDs Folkekøkken er i hus

26. april 2024 Frivillige

Foreningen Sind arbejder ihærdigt på at genåbne Folkekøkkenet, som bliver til SINDs Folkekøkken og meningen er, at økonomisk pressede skal have mulighed for at få et godt måltid til en lav pris i Frivillighedens Hus. “Danish Crown har allerede doneret madvarer til den første gang, vi åbner vores folkekøkken og i dag, fredag, hentede jeg […]

Læs mere...