Sønderborgs rekord i STU-klager skal ikke gentages

Arkivfoto

Arkivfoto

7. maj 2013 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Hvis kvaliteten af den Særligt Tilrettelagte Undervisning, STU og visitationen til undervisningen  i Sønderborg skal måles på antallet af klager, så kunne Sønderborg Kommune med fordel lukke det hele ned og starte forfra med at bygge tilbud op til unge, der har særlige behov. Naturligvis også en køreplan over vejene frem til  de specielle tilbud.

Sønderborg Kommune har også i det forgangne år sat rekord i antallet af klager omkring STU-undervisningen og navnlig sagsbehandlingen op til, at de forskellige tilbud blev givet til familierne.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Der er vejledere, der bare tager beslutninger uden at tænke dem igennem og de lytter slet ikke til de familier, som de har med at gøre, siger Jørn Thrane fra Ligeværd i Sønderborg. For et par år siden var han med til at sørge for, at Sønderborg Kommune måtte skrive ”Ommer” på de visitationer til STU-tilbud, der var lavet for rigtigt mange i en hel årgang.

Dengang havde politikere og embedsmænd opdaget, at det er billigere at give de specielle undervisningstilbud indenfor kommunegrænsen end det er at købe ydelserne i eksisterende tilbud i andre kommuner. Forvaltningen satte det hele i gang uden grønt lys fra politikerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fra politikerne kom der ordre om at få rettet sagsbehandlingen til, så de forskellige familier fik de tilbud, som kommunens vejledere havde stillet dem i udsigt.

Men bare et år efter den fadæse lå Sønderborg stadig inde med  Danmarksrekorden i antallet af klager.

– Jeg spurgte i Byrådssalen, om vi har sparet for meget på det område og svaret var, at det ikke handlede om penge”, siger Erik Lorenzen, der er valgt ind i Byrådet for Fælleslisten.

Politikerne agter at følge op på problemet og venter at forvaltningen kommer med løsningen, der med ét slag får de mange klager væk. Ifølge Erik Lorenzen kan det ikke være noget større problem.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Forvaltningen har jo åbenbart de penge, der skal til, så de skal jo bare komme med brugbare løsninger og bedre sagsbehandling, så er det på plads, siger Erik Lorenzen. Sønderborg Kommune henter gode råd hos blandt andet Odense Kommune, der har styr på deres STU-undervisning.

Når der næste gang tælles klager, så viser det sig, om forvaltningen har lyttet og lært.

1. juli 2026 Sport, Nordborg

Fuld bane da Sønderborg og Nordborg dystede i golf

1. juli 2026 Sport

Solen skinnede, præmierne stod klar, og banen var fyldt med spillere fra både Nordborg Golfklub og Sønderborg Golfklub, da Linak Als Tour 2026 søndag samlede 88 golfspillere til en turnering, der i år var lavet om fra to dage til én dag og endte med at blive fuldtegnet. Selv om Nordals lørdag eftermiddag blev ramt […]

Læs mere...