Traditionerne omkring befrielsesdagen holdes i hævd

Arkivfoto

Arkivfoto

24. april 2013 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

4. maj Komiteen arrangerer traditionen tro 5. maj en markering af befrielsesdagen.

Dagen starter kl. 8 med morgensang og en kort mindeandagt i Christianskirken ved sognepræst Lars Astman Smedemark.

Efter andagten i kirken går deltagerne til Mindelunden på kirkegården ved Christianskirken, hvor der lægges kranse for de faldne frihedskæmpere og de grænsegendarmer, der mistede livet i tysk fangenskab.

Fanekommandoer fra Sergentskolen i Sønderborg og det tidligere grænsegendarmeri deltager i mindehøjtideligheden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efterfølgende lægger 4. Maj Komiteen blomster fire steder i og ved Sønderborg. Nemlig ved mindestenen ved den gamle skydebane øst for idrætshøjskolen, på VUC Sønderjyland, på kirkegården ved Sankt Marie Kirke og ved mindepladen på Nordhavnen, ved det gamle HK Samuelsen.

Arrangementet slutter på Sønderborg Kaserne kl. 10, hvor sergentskolen lægger kranse ved mindepladerne i kasernegården.

1. juli 2026 DET SKER, Frivillige, Sønderborg

Gratis sommerdag med musik, kunst og aktiviteter på Rønhaveplads

1. juli 2026 DET SKER

Der bliver masser af god musik, fællesskab og aktiviteter for børnene, når Foreningen Søndagsjam inviterer til et levende kulturmekka for hele familien, og Sjov og Musik igen kommer til Sønderborg. Det sker lørdag den 4. juli på Rønhaveplads. Dagen byder på livemusik, kunsthåndværk, kræmmermarked og gratis børneaktiviteter med kreativitet og underholdning. Fællesskabet og kulturen er […]

Læs mere...