8000 sydjyske unge falder knap 5000 kr. i indtægt pr. måned

17. december 2013 Uncategorized Skrevet af: Ole Kæhler

Næsten 8000 unge under 30 Syd- og Sønderjylland, bliver berørt, når den nye kontanthjælpsreform træder i kraft 1. januar 2014. Og for omkring halvdelen af de unge betyder det en drastisk nedgang i deres indkomst, oplyser dr.syd.

Kontanthjælpsreformen, som et bredt politisk flertal står bag, betyder, at der fra 1. januar 2014 kommer nye ydelser og satser for unge under 30 år.

Kvindebevægelsens kamp for økonomisk frihed er smidt på gulvet med kontanthjælpsreformen.

Kvindebevægelsens kamp for økonomisk frihed er smidt på gulvet med kontanthjælpsreformen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Unge under 30 år uden uddannelse får uddannelseshjælp på niveau med SU i stedet for kontanthjælp, der i dag er på 10.500 kroner, hvis du er fyldt 25 år, mens SU-satsen i 2014 er 5.839 kroner.

Tanken med reformen er, at alle unge skal have en uddannelse. Kontanthjælpen bliver derfor afskaffet for alle unge under 30 år, der ikke har en uddannelse og erstattet af en ydelse, der hedder uddannelseshjælp – svarende til SU.

Hvis du er under 30 år, vil du inden 1. januar, på baggrund af dit uddannelsesniveau, blive visiteret af dit jobcenter til at tilhøre en af kategorierne: uddannelsesparat; aktivitetsparat eller jobparat. Disse kategorier vil have indflydelse på, hvilken ydelse du vil være berettiget til efter 1. januar. Du bliver indkaldt til en samtale i dit jobcenter om, hvilke konsekvenser kontanthjælpsreformen har for dig.

Artiklen fortsætter under annoncen

Også samlevende, hvor den ene eller begge er på kontanthjælp bliver ramt af reformen.

For nogle årtier tilbage kæmpede kvinderne kampen for økonomisk uafhængighed, men med kontanthjælpsreformen er uafhængigheden sat i bero, indtil ægtefæller og samlevende på kontanthjælp flytter hver til sit.

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...