Karen Mølbæk er ny formand for Socialdemokratiet Augustenborg-Sydals

1. februar 2019 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Socialdemokratiet i Augustenborg-Sydals har fået ny formand. Det er Karen Mølbæk, Augustenborg, som blev valgt enstemmigt på foreningens generalforsamling. Karen Mølbæk er tidligere adjunkt på Sønderborg Statsskole, men er netop tiltrådt en ny stilling som learning specialist på Danfoss i Flensborg.

Erik Stenumgaard, Høruphav, som har været formand de seneste fem år, havde valgt at trække sig, fordi han ønsker at trappe ned på aktiviteterne, skriver partiforeningen.

Kasserer Claus Hansen blev genvalgt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der var desuden genvalg til bestyrelsesmedlemmerne Bent Johansen, Fynshav, og Tom Brandt, Lysabild.

Generalforsamlingen genopstillede – ligeledes enstemmigt – finansordfører Benny Engelbrecht som folketingskandidat.

Både Benny Engelbrecht, regionsrådsmedlem Jørn Lehmann Petersen og byrådsmedlem Tom Hartvig Nielsen var til stede på generalforsamlingen for at orientere om deres arbejde.

1. juli 2026 DET SKER, Augustenborg, Kultur

Augustenborg får besøg af kunstnere fra begge sider af grænsen

1. juli 2026 DET SKER

KunstPunkt åbner sommerudstilling lørdag den 4. juli , hvor 24 kunstnere fra Danmark og Tyskland viser værker i blandt andet maleri, skulptur, akvarel, tegning, ler, tryk, mosaik, akryl og metal. Udstillingen har gennem årene udviklet sig til en fast sommertradition, hvor både lokale og sommergæster kan møde kunsten på tæt hold. Her kan besøgende gå […]

Læs mere...