Konflikt: Læger klar til at bryde samarbejdet med regionen

15. maj 2013 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Onsdag aften erklærede et overvældende flertal af de praktiserende læger i Region Syddanmark sig parat til at melde sig ud af det offentlige, hvis regeringens varslede ændring af Sundhedsloven bliver en realitet.

95,7 procent af de i alt 577 til stedeværende ved mødet i Fredericia Messecenter sagde, at de var klar til at aflevere deres ydernummer, 1,9 procent afviste, mens 2,4 procent ikke havde taget stilling.

Ydernummeret er det nummer, som en alment praktiserende læge får tildelt af den offentlige sygesikring som betingelse for honorarafregning med sygesikringen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis lægerne ender med at melde sig ud af det offentlige og aflevere deres ydernumre, betyder det, at patienter kommer til at tage betale for den behandling, de måtte få.

Patienter, der ikke kan betale, vil dog ikke blive mødt af en låst dør ved lægehuset. Det forsikrer Henrik Dibbern:

– Selvfølgelig vil enhver, der har brug for lægehjælp, få den nødvendige lægehjælp hos familielægerne, men man vil også bare få et udlæg for det, fordi vi selvfølgelig forventer, at regionerne lever op til deres forsyningspligt til befolkningen, og det vil sige, at de refunderer folks udgifter i den forbindelse.

1. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen opfordrer borgere til at spørge byrådet men spørgsmål om fjernvarmefusion blev afvist

1. juli 2026 Politik

Helge Nielsen fra Guderup havde forberedt et spørgsmål til Byrådets sidste møde før sommerferien. Han ville have politikerne til at forholde sig til en mulig fusion mellem Sønderborg Varme og SONFOR Varme. Men spørgsmålet nåede aldrig frem til byrådssalen. I stedet modtog han et svar fra kommunens administration, som gjorde det klart, at spørgsmålet ikke […]

Læs mere...