Nationalister stiller op til byrådsvalget

24. juli 2013 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Nationalisterne fra Danskernes Parti meddeler nu i en pressemeddelelse, at de stiller op til kommunalvalget til november i Sønderborg Kommune. Partiets kandidat er den 20-årige Johnnie Brandt Holme, der er studerende.

– Jeg mener, at vi i kommunerne i dag ikke tager det ansvar vi har over for børn, unge mennesker og ældre alvorligt nok. I dag bliver der først tænkt økonomi og derefter kommer de sociale behov som den enkelte person har og det er noget jeg vil kæmpe for at ændre i min kommune, siger Johnnie Brandt Holme i pressemeddelelsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Jeg vil arbejde for at stoppe integrationstiltagene i kommunen, så vi i stedet kan bruge pengene på danskerne, siger Johnnie Brandt Holme, som også kommer på partiets liste til regionsrådsvalget i Region Syddanmark, hvor vicepartileder Morten Schjetne er spidskandidat.

Den 10. august præsenterer Danskernes Parti et valgprogram på sit landsmøde, hvor de overordnede punkter for partiets opstilling i landet kommuner vil blive afsløret.

 

Fakta:

Danskernes Parti betegner sig som nationalistisk og nationaldemokratisk

Artiklen fortsætter under annoncen

Partiet blev stiftet den 11. juni 2011

Partiet har indtil nu meddelt, at det stiller op til byrådsvalg i 6 kommuner (Hjørring, Aarhus, Fredericia, Sønderborg, København og Brøndby) samt til regionsrådsvalg i fire regioner (Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark og Hovedstaden)

 

1. juli 2026 Erhverv, Sønderborg

Sønderborgvirksomhed mere end fordobler resultatet

1. juli 2026 Erhverv

Bitzer Electronics i Sønderborg har lagt endnu et stærkt år bag sig. Virksomheden har i 2025 øget omsætningen med næsten 50 procent og samtidig næsten tredoblet driftsresultatet. Dermed fortsætter den udvikling, der de seneste år har vendt virksomheden fra underskud i 2023 til markant forbedret lønsomhed. Det fremgår af det netop offentliggjorte årsregnskab for 2025. […]

Læs mere...