Lorenzen: Der fosser for få kroner ind til kommunen

Arkivfoto

Arkivfoto

17. september 2013 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Den mulige skattestigning, der kan blive en del af budgetforliget i oktober, skyldes i særdeleshed, at der over de næste fire år kommer færre penge ind til kommunen.

– Det handler slet ikke om, at pengene fosser ud af kassen, men mere om, at der ikke fosser nogen den anden vej. Alene bloktilskuddet skæres med 300 millioner kroner over de kommende fire år, siger Erik Lorenzen fra Fælleslisten.

Ved det seneste valg havde Fælleslisten meldt ud, at en skattestigning var mulig og det blev også skrevet ind i konstitueringsaftalen. Det viste sig så, at regeringen ikke gav lov.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Vi har trimmet budgettet alt det, som det kan bære, men alligevel skal vi finde flere besparelser. Også selvom vi sætter skatten op, siger Erik Lorenzen. Altså er der regulære nedskæringer i sigte.

– Hvis nu Venstre skulle vinde valget og Peter Hansen bliver borgmester, så kan han rulle skattestigningen tilbage. Men selvom han er imod højere skat, så tror jeg ikke, han vil gøre det, siger Erik Lorenzen. Uanset hvilke partier, der får flertallet i det nye byråd, så er der slet ikke balance mellem indtægter og udgifter de kommende fire år, hvis der ikke kommer flere penge ind.

Artiklen fortsætter under annoncen

Erik Lorenzen kan ikke se, hvor Venstre vil spare og venter på, at der meldes ud, om der skal lukkes flere skoler, plejehjem eller fyres en masse kommunalt ansatte.

1. juli 2026 DET SKER, Frivillige, Nordborg

Oplev brandbiler, udstyr og brandfolk i Guderup

1. juli 2026 DET SKER

Der bliver mulighed for at opleve brandbilerne, møde brandfolkene og få en hyggelig dag med familien, når Egen Frivillige Brandværn holder åbent hus for alle interesserede. Det sker lørdag den 4. juli på brandstationen i Guderup. Hele familien inviteres til en spændende dag, der giver indblik i brandfolkenes arbejde – man kan se både køretøjer […]

Læs mere...