Karen Damm genopstiller til Byrådet

Arkivfoto
Arkivfoto
19. september 2013 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Karen Damm, der er løsgænger i det nuværende byråd, stiller op igen på ny liste – Alssundlisten – med i kampen om de 31 pladser i Sønderborg Byråd.

-Det seneste halve år har jeg modtaget talrige opfordringer til at genopstille til Sønderborg Byråd. Hver gang har jeg sagt nej tak. Ikke af mangel på interesse tværtimod, men fordi arbejdsbyrden op til valget ville være for stor for én person. Når jeg så møder en gruppe mennesker, der er parat til at give en hånd med frem til valget, ændrer det alt, siger Karen Damm.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Måske er der nogle, der tvivler på, om jeg kan få de nødvendige stemmer. Hertil kan jeg kun sige, at gør du ikke en indsats, lykkes det slet ikke. Måske kan Alssundlisten indgå i valgforbund, og dermed være med til at sikre, at ingen stemmer går tabt.

Hvis Karen Damm får plads i det nye byråd vil hun fortsætte kampen for børn og unges vilkår, og sikre lige vilkår til alle kommunens borgere, uanset hvor de bor.

-Borgere i landsbyerne og landdistrikterne skal ikke med rette kunne føle, at al udvikling sker i Sønderborg by. Jeg vil aktivt støtte initiativer, der skaber liv og livskvalitet i de mindre bysamfund. Ja, det er ligeså vigtigt som at sikre erhvervslivet de rette betingelser, siger Karen Damm.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udover nu at være kandidat til Sønderborg Byråd, forsøger Karen Damm også at få plads i Regionsrådet, hvor hun som Regionslistens eneste kvindelige kandidat er placeres på listens femteplads.

Som kandidat til både byråd og regionsråd arbejder Karen Damm for en bedre trafikal infrastruktur med vægt på timedrift på jernbanestrækningen fra Tinglev til Sønderborg.

27. april 2024 Erhverv, REGIONALT

Fleggaard: Selvom der skal betales dåsepant så forsvinder grænsehandlen ikke

27. april 2024 Erhverv

Den ellers overvejende pantfri grænsehandel bliver senest 1. januar 2029 pantzone. Det skyldes, at EU-Parlamentet i denne uge har vedtaget den såkaldte emballageforordning for alle EU-lande. Dermed forsvinder den særordning, som Tyskland hidtil har haft på området, skriver BT. Hus Fleggaard venter de på at høre om detaljerne for, hvordan ordningen bliver i praksis. ”I […]

Læs mere...