Jørgen Jørgensen skriver til Carl Erik Rasmussen

Arkivfoto

Arkivfoto

20. september 2013 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Byrådsmedlem Jørgen Jørgensen, SF, skriver:

Carl Erik Rasmussen fra Nordborg er en vidende mand med mange mening.  Som regel en fornøjelse at læse, hvad han skriver i avisen, selvom der ikke altid er styr på detaljen. For eksempel ikke, når han i et læserbrev giver udtryk for den opfattelse, at Jan Prokopek ikke blev borgmester ved sidste valg, fordi Jørgen Jørgensen lavede rævestreger. Sikke noget sludder Carl Erik. Du burde vide bedre.

SF pegede på Jan Prokopek som borgmester ved sidste valg. Men efter valget var der borgerligt flertal i byrådet, som fordelte udvalgsposterne i mellem sig og valgte Aase Nyegaard til borgmester. Det var første derefter at det borgerlige flertal tilbød SF 2 udvalgsformandsposter, som vi sagde ja tak til.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fordi SF  ikke er  et “alt eller intet parti”. Vi søger samarbejde og indflydelse, hvor vi kan på den førte politik, og lider ikke af berøringsangst.

SF har klare holdninger, som præger vores politiske stillingtagen. Derfor har SF i de seneste fire år i byrådet været centralt placeret i det politiske arbejde, hvor vi har fået gennemført meget, men også forhindret de værste borgerlige udskejelser. Men jeg laver altså ikke rævekager. Jeg tackler hårdt og rent Carl Erik, men aldrig med knopperne forrest.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er ikke altid, jeg kan sige det samme om dig.

 

1. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Bag debatten om Integrationsrådet gemmer sig historier de færreste kender

1. juli 2026 Politik

Integrationsrådet har de seneste måneder været centrum for en debat, der har strakt sig fra byrådssalen til de sociale kanaler. Diskussionen tog fart, da Danmarksdemokraterne i januar foreslog at nedlægge rådet. Forslaget blev afvist af et stort flertal i byrådet, men debatten stoppede ikke dér. Både rådets betydning, arbejdsform og sammensætning er siden blevet diskuteret […]

Læs mere...