Flertal bag budget med flere indtægter

Arkivfoto

Arkivfoto

26. september 2013 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Med undtagelse af Venstre, så er hele Byrådet med i aftalen om det kommende års budget, hvor en skatteforhøjelse samt en stigning af grundskylden er væsentlige elementer, som sikrer, der ikke skal skæres voldsomt på nogle af kerneområderne.

– Kommuneskatten stiger med en halv procent til 25,7 procent og grundskylden sættes op med 5,5 promille, så den bliver på 27,1 promille, siger kommunaldirektør Søren Bonde, der torsdag forklarede de forskellige ingredienser i budgettet.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Grundskylden vil give yderligere 41 millioner kroner i kommunekassen og de kommer fra cirka 90 procent af kommunens grundejere. Det er faktisk så socialdemokratisk, som det kan blive, siger Erik Lauritzen. Han får alligevel sagt, at det budget, der nu er klar, ikke er det, som man drømte, men det, der er nødvendigt.

– Vi har trimmet det samlede budget og forvaltninger – og sammen med skatteforhøjelsen, sikrer vi fremtidens velfærd og udvikling, siger borgmester Aase Nyegaard. Og der kommer en række initiativer, der skal sikre flere arbejdspladser, virksomheder og tilflyttere.

Artiklen fortsætter under annoncen

For at imødekomme erhvervslivet, så er dækningafgiften sat ned.

Trods svære tider, så er der fundet penge til et sundhedshus i Gråsten og socialudvalgsformand Jørgen Jørgensen forestiller sig, det kan placeres i den tidligere politistation, hvor der også er areal nok udenom til at der kan bygges ældreboliger.

På byrådsmødet i oktober behandles både flertallets og Venstres budgetter – og det ene af dem vedtages.

 

1. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Bag debatten om Integrationsrådet gemmer sig historier de færreste kender

1. juli 2026 Politik

Integrationsrådet har de seneste måneder været centrum for en debat, der har strakt sig fra byrådssalen til de sociale kanaler. Diskussionen tog fart, da Danmarksdemokraterne i januar foreslog at nedlægge rådet. Forslaget blev afvist af et stort flertal i byrådet, men debatten stoppede ikke dér. Både rådets betydning, arbejdsform og sammensætning er siden blevet diskuteret […]

Læs mere...