Efterlyser ideer til beskyttede job

Arkivfoto

Arkivfoto

21. oktober 2013 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Unge udviklingshæmmede, deres familier, venner og bekendte, arbejdsmarkedets parter og andre interesserede inviteres til borgermøde. Gode ideer efterlyses og alle muligheder ønskes drøftet i arbejdet for at udvikle en ny vision for beskyttet beskæftigelse.

Målet er at give unge udviklingshæmmede en reel chance for at udnytte deres potentiale på arbejdsmarkedet.

– Vi ønsker i byrådet at give mulighed for mere livskvaliteten til vore unge udviklingshæmmede. Derfor skal vi have en vision og konkrete metoder, som sikrer, at udviklingshæmmede får en bedre tilknytning til både private og offentlige arbejdspladser. Alle muligheder og håndtag skal undersøges – herunder også, om vi via den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse kan forbedre de unges tilknytning til arbejdsmarkedet, siger Jørgen Jørgensen, formand for socialudvalget.

1. juli 2026 DET SKER, Frivillige, Nordborg

Oplev brandbiler, udstyr og brandfolk i Guderup

1. juli 2026 DET SKER

Der bliver mulighed for at opleve brandbilerne, møde brandfolkene og få en hyggelig dag med familien, når Egen Frivillige Brandværn holder åbent hus for alle interesserede. Det sker lørdag den 4. juli på brandstationen i Guderup. Hele familien inviteres til en spændende dag, der giver indblik i brandfolkenes arbejde – man kan se både køretøjer […]

Læs mere...