Flere politikere klager over valgplakater

Arkivfoto

Arkivfoto

27. oktober 2013 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Det kræver ikke de helt stærke briller at opdage, der er masser af valgplakater, der hænger forkert. Langt de fleste er ikke højt nok oppe i lygtepælene, fordi det viser sig, at de ganske enkelt glider ned.

Endnu værre er det, at plakater hænger på steder, hvor de ikke må være og her skulle Venstre og Liberal Alliance især have overtrådt de lokale spilleregler og det har fået partier til at skrive til Peter Hansen fra Venstre, der står i spidsen for Teknik og Miljøudvalget.

De plakater, der hænger ulovligt ligger inden for netop Teknik- og Miljødirektørens ansvarsområde, altså i Peter Hansens “ministerium”.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Venstre har spurgt hos Indenrigsministeriet om opsætning af plakater ved kryds samt om lokale regler står over den relativt nye lov om plakatophængning, skriver Peter Hansen i et svar til De Konservative. Nu agter Venstres borgmesterkandidat at spørge sin forvaltningsdirektør, hvorfor der er lavet en lokal vejledning og om den er afstemt med loven.

– På den måde går der bureaukrati i sagen om de ulovligt placerede plakater og der kommer sikkert ikke et klart svar før valget er slut, siger Trine Lindén fra Konservativt Folkeparti. Det er netop den ligegyldighed med regler og aftaler, der får hende til at indse, der er brug for Konservativt Folkeparti, så der er et seriøst alternativ for borgerlige vælgere.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

1. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Bag debatten om Integrationsrådet gemmer sig historier de færreste kender

1. juli 2026 Politik

Integrationsrådet har de seneste måneder været centrum for en debat, der har strakt sig fra byrådssalen til de sociale kanaler. Diskussionen tog fart, da Danmarksdemokraterne i januar foreslog at nedlægge rådet. Forslaget blev afvist af et stort flertal i byrådet, men debatten stoppede ikke dér. Både rådets betydning, arbejdsform og sammensætning er siden blevet diskuteret […]

Læs mere...