To allierede kandidater: Samarbejde er vejen til fremtiden

Arkivfoto
Arkivfoto
14. november 2013 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Pressemeddelelse:

Tirsdag den 19. november er der valg til byrådet. Der er mange kandidater og mange lister at vælge imellem. Fælles for dem alle er at det er NU, man kan få sine ønsker opfyldt hvis man henvender sig til de håbefulde kandidater.

Det er normalt, at der laves alliancer på valgnatten – ”rævekager” er der også nogen der kalder det. Men her før valget er der lavet en ret utraditionel alliance.

Bjørn Allerelli i fælles fodslag med Fællesliste-kandidat.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er socialdemokraten Bjørn Allerelli Andersen og Flemming Nissen fra Fælleslisten der har lagt våbnene til side for at komme ud med et fælles budskab.

– Vi skal samarbejde – simpelthen. Det nytter ikke noget at der sidder 31 mand i Byrådet hvis mål ofte synes at være uenighed. Hvis man virkelig vil kommunens og borgenes bedste, så ér samarbejde altså den eneste løsning, siger Flemming Nissen.

De to mødtes tidligt i valgkampen og drøftede den forestående valgkamp og hvad man kunne forvente sig fra ens modstandere. Der blev hurtigt enighed om at vejen frem er samarbejde.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Under en valgklamp opfører mange politikere sig mildt sagt mindre pænt overfor hinanden. Det kan undre, især hvis man tænker på, at de skal kunne samarbejde i det nye byråd. Der må være mange bitre piller, der skal sluges.

I et byråd er samarbejdet ofte præget af, at politikerne på tværs af partierne, optræder som gamle kolleger overfor hinanden og det daglige arbejde fungerer fint. Blot kan en ”beskidt” valgkamp være direkte årsag til politikerlede og dårligt arbejdsklima. Flemming og jeg vil gøre vores til at gøre samarbejdet i det nye byråd mere smidigt og omgangstonen bedre”, siger Bjørn Allerelli Andersen.

Artiklen fortsætter under annoncen

De to kandidater, fra hver deres liste, mener at det nye byråd vil have godt af et teambuilding forløb.

– Hvis man skal kunne samarbejde og finde løsninger, så må man nødvendigvis kunne lære samarbejdets kunst. Dér synes vi måske eksemplerne på det modsatte har været lidt for mange i de foregående 4 år, siger de samstemmende.

– Vi er godt klar over at en verden hvor alle altid er enige, er utopi. Til gengæld skal man blive bedre til at fire på sine krav for at nå frem til løsninger, der virkelig gavner borgerne i kommunen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Politikerne skal derfor blive bedre til at komme ud i det virkelige liv, ud blandt borgerne, også når der ikke er valgkamp.

– Jeg har oplevet mange gode samtaler med mennesker, der hver især vil deres lokalområdes bedste. Men hvorfor skal det kun være i valgkampen den slags foregår, spørger Flemming Nissen.

Et af forslagene er derfor at lave en slags ”borgeraften” med jævne mellemrum, hvor borgerne har mulighed for at spørge ind til sagerne og simpelthen blive hørt.

– Vi skal vise at det ikke kun er i valgkampen vi har lyst til at lytte til borgerne, siger de to kandidater.

Artiklen fortsætter under annoncen

Byrådet skal ikke være en politisk kampplads. Det skal være et sted hvor folk med forskellige holdninger viser, at de er opgaven voksen og både kan og vil drive en kommune til borgenes bedste. Når alt kommer til alt, er det jo borgerne og ikke politikerne det handler om.

5. maj 2024 112, Sønderborg

Cyklist i solouheld

5. maj 2024 112

Søndag middag væltede en 19-årig mand, som kørte på cykel pludseligt på Skovvej i Sønderborg. “Han begyndte at få kramper”, siger et vidne til SønderborgNYT og tilføjer, at det kan være et epilepsianfald. Politiet kom også til stedet og det samme gjorde en ambulance. “Den unge mand blev kørt til sygehuset, men det lader ikke […]

Læs mere...