Luis da Gama vil forbedre og udvikle hele Sønderborg

Arkivfoto
Arkivfoto
15. november 2013 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Byrådskandidat Luis da Gama, Fælleslisten, skriver:

Sønderborg Kommune skal være en attraktiv kommune at bo i og flytte til, vi skal have høj standard på børnepasning samt en fremtidens skole som bygger på elevernes fremtid og trivsel og ikke på kortsigtede besparelser. Vi skal have en ældrepleje og ældre omsorg som vi kan være bekendt og stolte af.

I Sønderborg Kommune skal vi sikre at overgangen fra sygehusbehandlingen til kommunal pleje, genoptræning og rehabilitering styrkes og gøres bedre for alle borgere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derfor skal vi arbejde for, at kommunens svømmehaller/badeland bliver endnu mere inddraget i sundhedsprojekter samt genoptræninger.

Dette vil være til store gavn og glæde for alle kommunens borgere.

Det er meget vigtigt, at vi sikrer balance mellem by og land så denne ikke forrykkes yderligere. Derfor er det nødvendigt, at vi tager hensyn til de borgere, som bosætter sig, eller er bosat i vore landområder samt mindre byer.

Vi skal have et større perspektiv på udviklingen af vores kommune, således at udviklingen ikke kun sker i Sønderborg, men også sker i kommunens andre byer.  Vi skal tiltrække flere borgere til hele kommunen, dette må være et must hvis det skal lykkes at skabe vækst, velstand og velfærd i vores kommune.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi har behov for en endnu mere aktiv arbejdsmarkedspolitik som skal følges op af handling og som ikke kun skal handle om regler, men om uddannelse og arbejde til alle. Herunder skal vi bekæmpe social dumping via bedre sociale klausuler i de kontrakter kommunen indgår.

En aktiv udbredelse af kendskabet til kommunens skønne naturrigdomme og en beskyttelse og vedligeholdelse af disse er nødvendigt. Vores undervands kulturarv samt havmiljøet er pga. iltsvind og andet i fare. Det er nødvendigt, at vi beskytter vores undervandsmiljø så vi undgår at mange fisk, planter og marsvin dør. Det er derfor meget vigtigt at vi alle arbejder for, at det allerede igangsatte projekt, om gendannelsen af de sidste stenrev i vores farvande, bliver gennemført.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dette ville ikke kun være med til at styrke havmiljøet, men også turismen i vores kommune. Dette betyder i sidste ende vækst og arbejdspladser i hele kommune.

Alle de tiltage/ting jeg her nævner vil være med til at tiltrække flere nye skatteborgere og flere nye virksomheder til vores kommune. Dette betyder i sidste ende at Sønderborg kommune igen får en god og bæredygtig økonomi og det må jo være i alles interesse.

 

6. maj 2024 Erhverv, Sønderborg

Hotel Alsik fejrer sine første fem år

6. maj 2024 Erhverv

I dag, mandag, er det fem år siden Steigenberger Alsik Hotel & Spa åbnede dørene for gæster – og frem til torsdag fejres fødselsdagen med en række supergode fødselsdagtilbud. I dag står Hotel Alsik som et fyrtårn på Byens Havn. ”Det var ikke let at finde frem til navnet til hotellet. Vi er jo nogle, […]

Læs mere...