Venstre: Socialdemokraternes brudte løfter til Sønderborg

15. november 2013 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Pressemeddelelse:

S og SF lovede i valgkampen 8 mia. kr. mere til kommunerne, herunder 112 mio. kr. til Sønderborg Kommune. I stedet er det dog blevet til besparelser på 94 mio. kr., og dermed har Sønderborg Kommune fået 206 mio. kr. mindre end lovet.

– Man kunne ikke stole på løfterne fra S og SF inden folketingsvalget. Kan man stole på dem nu, spørger borgmesterkandidat Peter Hansen.

Der er ikke det område, som Erik Lauritzen ikke vil forbedre velfærden på. Men vi kan jo se, at når Socialdemokraterne får magten, så bliver de gyldne løfter til nedskæringer, siger Peter Hansen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er altafgørende, at borgerne kan have tillid til de politikere, der bliver valgt. I Venstre har vi lanceret en række konkrete mærkesager: Skattestigningen skal rulles tilbage, prisen for en SFO-plads skal sænkes med 20 %, og der skal gennemføres en jobplan for Sønderborg Kommune. Dem har vi tænkt os at arbejde hårdt for efter valget, og vi har i vores budget vist, hvordan det kan gøres. Vi ved godt, det ikke bliver nemt, men vi har vist en ærlig vej,”siger Peter Hansen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Beregningerne kommer fra Økonomi- og Indenrigsministeriet og er baseret på S og SF’s løfter i ”Fair Løsning” om at give kommunerne 8 mia. kr. ekstra til velfærd. I stedet er det blevet til besparelser på i alt 5 mia. kr.