John Solkær: Fællesliste-tanker om landbylaugene

Arkivfoto

Arkivfoto

17. november 2013 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Medlem af Fælleslisten, John Solkær, skriver:

Danmark er et velordnet samfund med stærke og veluddannede borgere der, om nogen, er i stand til at tænke nyt og omstrukturere.

Lad os tage landdistrikterne.

Hvordan kan man tænke en model, der gør det attraktivt at bosætte sig – og bo der?

Fælleslisten tror, at man skal bo på landet fordi man kan lide at deltage i et mindre samfund og løse en del af fællesskabets opgaver sammen med andre mennesker. Det kan være legepladser, fællesarealer, klubber og andet frivilligt arbejde. Medindflydelse, overskuelighed og nærvær er nøgleord her.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fælleslisten tror, det er et godt sted at have børn, under rolige, overskuelige og trygge forhold.

Samtidig kan det være et godt sted at etablere sig, fordi husene traditionelt er billigere på landet.

Ledige i Nyttejob

Hvad kan samfundet, kommunen så være behjælpelig med?

En form for landsbypedel vil være et kæmpeaktiv for et lille samfund.

Der findes en hel del mennesker på en eller anden arbejdsmarkedskontrakt, som med stor glæde og meningsfyldthed, kunne over tage en sådan funktion og være med til at få området til at fremstå indbydende og velholdt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Løft landsby-laugene

Landsbylaugenes arbejde skal gøres mere indbydende, det vil tiltrække flere aktører.

Ildsjæle skal forkæles og hjælpes.

Der skal være direkte forbindelse fra landsbyerne ind til beslutningstagerne. 3 – 4 møder om året med det stående udvalg i kommunen skal sikre dialogen, sikre at der opstilles – og handles på de planer, der er for området.

Kommunen skal støtte med materialer, evt. knowhow og økonomi.  Borgerne med frivillig arbejdskraft – så får vi en vindersituation for både landsby og kommune. Det ved vi jo alle inderst inde.

Artiklen fortsætter under annoncen

Væk med øje-bæer

Et hjertesuk: Nedrivning af gamle, ubeboelige huse skal der findes en løsning på. Landsbyerne må ikke lige en kulisse fra en forladt guldgraver – by. Fjern 2 – 3 huse i en landsby og meget vil se anderledes ud.

Til sidst vil jeg nævne kontakten mellem borgerne og kommunen i tilfælde af strukturelle forandringer. Jeg kunne nævne: Etablering af vindmøller, evt. lukninger af forskellig art, trafikomlægninger m.m.

Hvor ville det blive mere overskueligt, hvis høringen kunne tages i opstarten – ja man kunne måske snakke sig frem til løsninger, som parterne følte ejerskab til.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fælleslisten tror på, at landdistrikterne stadig kan være – og blive et bedre sted at bo og leve, men det kræver en nytænkning.

Den er FÆLLESLISTEN parat  til at hjælpe i spil.

 

1. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Bag debatten om Integrationsrådet gemmer sig historier de færreste kender

1. juli 2026 Politik

Integrationsrådet har de seneste måneder været centrum for en debat, der har strakt sig fra byrådssalen til de sociale kanaler. Diskussionen tog fart, da Danmarksdemokraterne i januar foreslog at nedlægge rådet. Forslaget blev afvist af et stort flertal i byrådet, men debatten stoppede ikke dér. Både rådets betydning, arbejdsform og sammensætning er siden blevet diskuteret […]

Læs mere...