DSU Sønderborg har næsten styr på medlemstallet

9. december 2013 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Tidligere mandag skrev Sønderborg Nyt en artikel, der viser, der ikke helt er styr på medlemstallet hos Sønderborg Nyt. Tallet svinger med omkring 50 medlemmer alt efter hvor man læser om det.

Cecilie W. Christensen forklarer medlemstallene i DSU Sønderborg

Cecilie W. Christensen forklarer medlemstallene i DSU Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Men det er ret svært at gøre medlemstallet op, fordi vi tæller medlemmer på en anden måde end landsforbundet gør, siger lokalformand Cecilie W. Christensen til Sønderborg Nyt. I landsforbundet tæller man med, hvis der er betalt kontingent.

– Og i lokalafdelingen tæller vi antallet ved at gennemgå indmeldelsesblanketter, siger lokalformanden.

Sommerens kampagne gav rigtigt mange nye medlemmer og dermed nåede antallet af udfyldte indmeldelser op over 100.

– Nogle meldte sig hurtigt ud igen og det er ret almindeligt efter en kampagne, siger Celie W. Christensen og fortæller, at der lige nu er registreret 71 lokale medlemmer i DSU Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Men jeg kan ikke se, hvem der har betalt og ved derfor ikke, om landsforbundet kalder dem gyldige medlemmer, siger hun.