Jørn Lehmann fik formandspost i regionen

Arkivfoto

Arkivfoto

6. februar 2014 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Regionsrådet nedsatte for nylig Udvalget for miljø, jordforurening og råstoffer som ét af i alt ni stående politiske udvalg. Torsdag konstituerede udvalget sig og valgte Jørn Lehmann Petersen fra Sønderborg til formand.

– Det er et uhyre spændende område, jeg bliver formand for. Vi ved, at der skal bruges en masse sand og grus til de kommende års store infrastrukturprojekter som motorvejsudvidelserne på Fyn og i Trekantområdet, de store sygehusbyggerier samt tilslutningsanlæg i forbindelse med udrulningen af timemodellen for tog. Derfor lægger jeg stor vægt på, at vi får en god dialog med entreprenører, stat, kommuner, og de der bliver berørt af råstofindvindingen. Jeg håber, at dette kan medvirke til at forhindre en række konflikter, siger den nyvalgte formand.

Artiklen fortsætter under annoncen

– I det hele taget vil jeg arbejde for, at vi får den gode dialog så tidligt ind i processen som muligt. Det vil give bedre tid og mulighed for at finde alternative løsninger, påpeger Jørn Lehmann Petersen.

1. juli 2026 DET SKER, Frivillige, Nordborg

Oplev brandbiler, udstyr og brandfolk i Guderup

1. juli 2026 DET SKER

Der bliver mulighed for at opleve brandbilerne, møde brandfolkene og få en hyggelig dag med familien, når Egen Frivillige Brandværn holder åbent hus for alle interesserede. Det sker lørdag den 4. juli på brandstationen i Guderup. Hele familien inviteres til en spændende dag, der giver indblik i brandfolkenes arbejde – man kan se både køretøjer […]

Læs mere...