Sønderborg vil stå for stort P-vagtkorps

Arkivfoto

Arkivfoto

14. februar 2014 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Syd- og Sønderjyllands politi har orienteret om, at fokus i politiet skal rettes mod deres kerneopgaver, og derfor vil man ikke længere ansætte civile parkeringskontrollører.

De Sønderjyske Kommuner har derfor drøftet muligheden for et fællesparkeringskorps drevet af Sønderborg Kommune, som allerede har ekspertisen og et veletableret korps. Der var fra alle kommuner en bred tilslutning til forslaget, og det blev besluttet, at Sønderborg Kommune skulle komme med et oplæg til driftsfællesskab for parkeringskontrollen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det Sønderborg Kommune kan tilbyde de øvrige kommuner er en udvidelse af parkeringskontrollen, så man kan dække hele landsdelen.

Parkeringskorpsets administration vil blive på sin nuværende placering i Sønderborg. De kommuner, der vælger at tilslutte sig ordningen, skal uden omkostninger for Sønderborg Kommune, stille et køretøj som kan benyttes i forbindelse med kontrol af den enkelte kommunes yderområder, samt et centralt beliggende satellitkontor til rådighed for korpset.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den enkelte kommune afholder selv alle udgifter til etablering af de IT-systemer, der skal bruges for at løse opgaven, opkobling til Sønderborg Kommunes server, uddannelse og iklædning af vagter.

De årlige driftsudgifter som ordningen giver, vil lige som i dag blive dækket af de indtægter der er i forbindelse med pålæggelsen af p-afgifter.

Tirsdag kan Teknik- og Miljøudvalget sende beskrivelsen af P-vagt-tilbuddet videre til Byrådet, der så kan godkende det, så samarbejdet kan komme i gang.

1. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Bag debatten om Integrationsrådet gemmer sig historier de færreste kender

1. juli 2026 Politik

Integrationsrådet har de seneste måneder været centrum for en debat, der har strakt sig fra byrådssalen til de sociale kanaler. Diskussionen tog fart, da Danmarksdemokraterne i januar foreslog at nedlægge rådet. Forslaget blev afvist af et stort flertal i byrådet, men debatten stoppede ikke dér. Både rådets betydning, arbejdsform og sammensætning er siden blevet diskuteret […]

Læs mere...