Bryllupper udenfor de faste rammer

Arkivfoto

Arkivfoto

20. marts 2014 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

I forbindelse med etableringen af Sundhedshuset i Nordborg blev der indgået aftale med Nørherredhus om, at Sønderborg Kommune kunne anvende faciliteter på hotellet til vielser af brudepar fra udlandet om fredagen. Der var ønske om at fastholde vielserne på Nordals bl.a. for at fremme turismen i området.

Nu er der ønske om, at udenlandske brudepar skal kunne vies andre steder end på Nørherredhus – og det bliver op til først Økonomiudvalget og senere Byrådet at tage stilling til, om servicen skal udvides.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er indgået kontrakt med Nørherredhus for perioden 1. november 2013-31. oktober 2014 med option om, at aftalen kan forlænges 2 x 12 måneder. Aftalen omfatter 20-30 vielser på fredage i op til 42 uger om året.

Samtidig blev proceduren ændret fra 1. januar 2014, således at alle brudepar fra udlandet skulle møde op i Borgerservice i Nordborg om torsdagen for at blive registreret og vielsen ville finde sted om fredagen på Nørherredhus i tidsrummet fra kl. 8-15.

Efter at ændringen har været afprøvet i ca. 2 måneder, viser det sig, at der er efterspørgsel efter, at vielser af par fra udlandet kan foretages andre steder end på Nørherredhus samt på andre tidspunkter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ligestilling mellem danske og udenlandske par

I dag er det kun danske brudepar, der har mulighed for at blive viet af et byrådsmedlem et andet sted og på et andet tidspunkt, såfremt brudeparret får en aftale med et byrådsmedlem.

Såfremt serviceniveauet ændres således, at brudepar fra udlandet også kan vies andre steder end på Nørherredhus om fredagen, må vi forvente, at der vil være et antal brudepar, som ønsker at gøre brug af tilbuddet.

Det vil derfor være mest hensigtsmæssigt, at koordineringen sker fra vielseskontoret med udgangspunkt i aftaler med byrådsmedlemmer, som stiller sig til rådighed for både danske og brudepar fra udlandet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Proceduren for brudepar betyder, at par fra udlandet, der ønsker vielse andre steder om fredagen end på Nørherredhus, skal møde op til registrering i Sønderborg om torsdagen, hvor det afsluttende papirarbejde samtidig skal færdiggøres.

 

1. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Bag debatten om Integrationsrådet gemmer sig historier de færreste kender

1. juli 2026 Politik

Integrationsrådet har de seneste måneder været centrum for en debat, der har strakt sig fra byrådssalen til de sociale kanaler. Diskussionen tog fart, da Danmarksdemokraterne i januar foreslog at nedlægge rådet. Forslaget blev afvist af et stort flertal i byrådet, men debatten stoppede ikke dér. Både rådets betydning, arbejdsform og sammensætning er siden blevet diskuteret […]

Læs mere...