På Kulturnatten kan du se de hurtige gokarts fra Asserballe

Pressefoto: Henrik Frandsen

Pressefoto: Henrik Frandsen

28. august 2023 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Als Gokart Klub fra Asserballe kommer til Kulturnatten for at gøre reklame for klubben, gokartsporten og det, der i daglig tale kaldes Kartprojekt, som er en måde at hverve nye gokartkørere til klubben på.

Med i teltet vil et af klubbens unge talenter, 10-årige Lucas Juncher, fra Team Lucas Racing, også være at finde med sin gokart. Lucas Juncher deltager bl.a i løbsserien, Kart Cup Jylland, og med én afdeling tilbage af mesterskabet ligger han på en 7. plads i den samlede stilling.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Lucas Juncher startede med at køre som seks-årig og han har talent, som vi så arbejder videre med”, siger Ulrik Juncher, som også er medlem af Gokart-klubben og far til Lucas.

”Vi tager flere af vores racergokarts med til Kulturnatten, så der er noget at se for alle – uanset om de er 5 år eller 100”, siger Ulrik Juncher til SønderborgNYT. Ud over at man kan kigge på de hurtige gokarts, så kan man også få alt at vide om, hvordan man kommer i gang, hvordan det er at køre gokart og hvordan det er at være med i Als Gokart Klub.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lucas Juncher er ikke det eneste talent i klubben – her kan du læse om Mads Kraft.

2. juli 2026 DET SKER, Kultur, Sønderborg

Weekenden i Sønderborg byder på traditioner og sommerliv

2. juli 2026 DET SKER

Sønderborg og omegn går en sommerweekend i møde med både ringridning, musik, kunst, motion, brandbiler, motorcykler, opera og aktiviteter for børn. Der er også mulighed for at opleve Kongeskibet Dannebrog ved havnen og gå på jagt efter sjældne fodboldtrøjer i gågaden. Her har vi samlet et udvalg af det, der sker fra fredag til søndag. […]

Læs mere...