1880 får ekstra rengøring for 3 millioner kroner

Arkivfoto

Arkivfoto

9. april 2014 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Kommune har fået 16,3 mio. kr. fra staten til en ekstra indsats på ældreområdet. Tre mio. af kronerne vil blive brugt til ekstra rengøring. Indsatsen giver sidegevinster i form af øget beskæftigelse og mindre sygefravær hos plejepersonalet.

Forvaltningen har på baggrund af det nuværende serviceniveau vurderet, hvem der ville få mest gavn af ekstra rengøring. Målgruppen er ældre med en varig funktionsnedsættelse. Ældre, som kun er bevilget midlertidig hjælp eller hjælp til personlig pleje, er ikke kommet i betragtning. I alt er der udpeget 1880 borgere, som tilgodeses med tre en halv times ekstra rengøring hver i 2014.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Jeg synes, det er rigtig godt, at vi med denne pulje får mulighed for at give et løft hos nogle mennesker, som jeg er sikker på vil skønne på det. Samtidig falder indsatsen ned som en appelsin i vores turban på et tidspunkt, hvor vi i forvejen har valgt at sætte fokus på hygiejne – både i børneinstitutioner, på skoler og blandt ældre. Vi ved, at hygiejne har stort betydning for den almene sundhed. Vi kan jo ligefrem registrere, at øget hygiejne giver mindre sygefravær i forvaltningen, siger formand for seniorudvalget, Preben Storm.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han glæder sig desuden over, at den ekstra indsats giver mulighed for at øge beskæftigelsen:

– Den ekstra rengøring leveres af den godkendte kommunale eller private leverandør, som borgeren i forvejen har valgt. Men leverandøren kan indgå aftale om, at den ekstra rengøring udføres sammen med en ledig, som Jobcentret anviser. Det ville jo være en rigtig fin sidegevinst til den fordel, som vore ældre får, siger Preben Storm.

1. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Bag debatten om Integrationsrådet gemmer sig historier de færreste kender

1. juli 2026 Politik

Integrationsrådet har de seneste måneder været centrum for en debat, der har strakt sig fra byrådssalen til de sociale kanaler. Diskussionen tog fart, da Danmarksdemokraterne i januar foreslog at nedlægge rådet. Forslaget blev afvist af et stort flertal i byrådet, men debatten stoppede ikke dér. Både rådets betydning, arbejdsform og sammensætning er siden blevet diskuteret […]

Læs mere...