Sønderborg Tennisklub vil skabe samlingspunkt med nyt klubhus

Visualisering af Sønderborg Tennisklubs nye klubhus. JKA Arkitekter

Visualisering af Sønderborg Tennisklubs nye klubhus. JKA Arkitekter

16. maj 2025 Politik Skrevet af: Michael Kjær

Et stort ønske hos Sønderborg Tennisklub er et nyt klubhus, da det nuværende klubhus er meget nedslidt og fugtigt, med opholdsarealer og badefaciliteter der ikke er indbydende. Den dårlige stand på det nuværende klubhus betyder, at klubhuset bliver brugt meget lidt og stort set kun til opbevaring.

Men et nyt klubhus er ikke billigt, og projektet kan løbe op i 4,5 mio. kroner og derfor har den lokale tennisklub sendt en ansøgning til Sønderborg Kommune, hvor der søges om 1 mio. kroner til etablering af et nyt klubhus. Det drøftede medlemmerne af Udvalget for Kultur, Idræt og Medborgerskab på deres seneste møde, og umiddelbart er udvalgsformanden positiv:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi ønsker at imødekomme Tennisklubben, men vi er nødt til at have det med til budgetdrøftelserne”, skriver Christel Leiendecker fra Slesvigsk Parti i en kommentar til SønderborgNYT.

Sønderborg Tennisklub har omkring 500 medlemmer, og med et nyt klubhus ønsker tennisklubben at skabe det sociale samlingspunkt, som det nuværende klubhus ikke kan være for medlemmerne, skriver de i ansøgningen.

Forvaltningen anerkender, at det sociale aspekt har en stor og vigtig betydning for foreningslivet generelt, og at et attraktivt klubhus kan spille en væsentlig rolle for fællesskabet og medlemmernes trivsel i en forening. Forvaltningen hæfter sig ved tennisklubbens store medlemsskare, og at et nyt klubhus vil komme mange til gode.

Artiklen fortsætter under annoncen

Da punktet var et drøftelsespunkt, er der ikke truffet nogen beslutning, men ifølge forvaltningen er der ikke mulighed for finansiering inden for udvalgets rammer på nuværende tidspunkt, og derfor kommer det til at indgå i de fremtidige politiske budgetdrøftelser.

1. juli 2026 DET SKER, Augustenborg, Kultur

Augustenborg får besøg af kunstnere fra begge sider af grænsen

1. juli 2026 DET SKER

KunstPunkt åbner sommerudstilling lørdag den 4. juli , hvor 24 kunstnere fra Danmark og Tyskland viser værker i blandt andet maleri, skulptur, akvarel, tegning, ler, tryk, mosaik, akryl og metal. Udstillingen har gennem årene udviklet sig til en fast sommertradition, hvor både lokale og sommergæster kan møde kunsten på tæt hold. Her kan besøgende gå […]

Læs mere...