Borgen: Ivrige borgere kom i dialog med kommunen

Arkivfoto

Arkivfoto

22. oktober 2013 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Den store kommuneplan, der viser vejen til fremtiden for Sønderborg Kommunen blev vendt og drejet af borgere og embedsmænd på et anderledes borgermøde i Borgen mandag aften. For at skubbe det hele i gang var Richardt fra Asserballe sat ind på posten som mødeleder:

– Her på pladsen står der borde, hvor der er placeret nogle ansatte fra forvaltningerne. I kan gå rundt og give dem jeres ideer til

kommuneplanen, siger Richardt. Og sådan blev det efter en kort intro fra først kommunaldirektør Søren Bonde og derefter repræsentanter fra forvaltningerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når man som deltager havde stået nogle minutter ved et bord, blev der ringet med en klokke og så skulle der cirkuleres til andre borde. Modellen gør, at alle fatter sig i korthed og dermed bliver der plads til, at alle deltagere får muligheden får at få sagt, hvad der er på hjerte.

– Efter turene rundt om bordene, blev der holdt noget, som Richardt kalder åben mikrofon. Hvis man havde noget på hjerte, så kunne man få mikrofonen i hånden og sige det højt, fortæller kommunaldirektør Søren Bonde.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Jeg synes, det var flot, da en ung mand sagde, at han gerne ville rose de politikere, der stiller op til endnu fire år i Byrådet, selvom de ved, at de mest af alt vil få skældud af borgerne, siger Søren Bonde. Kommunaldirektøren måtte også have mikrofonen for at svare en borger, der efterlyste en pixi-udgave af kommunalplanen.

– Jeg lovede ham, at den kan hentes via kommunens hjemmeside i slutningen af ugen, siger Søren Bonde.

Se billeder fra aftenen i Borgen: https://www.facebook.com/media/set/?set=a.455889214531431.1073741931.271358109651210&type=1

1. juli 2026 Erhverv, Sønderborg

Sønderborgvirksomhed mere end fordobler resultatet

1. juli 2026 Erhverv

Bitzer Electronics i Sønderborg har lagt endnu et stærkt år bag sig. Virksomheden har i 2025 øget omsætningen med næsten 50 procent og samtidig næsten tredoblet driftsresultatet. Dermed fortsætter den udvikling, der de seneste år har vendt virksomheden fra underskud i 2023 til markant forbedret lønsomhed. Det fremgår af det netop offentliggjorte årsregnskab for 2025. […]

Læs mere...