Borgmesteren er tilfreds med budget-udspillet

30. september 2013 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Nyt har spurgt borgmester Aase Nyegaard, hvilke tiltag Fælleslisten har fået med i det nye budgetudspil, der skal på bordet ved det næste Byrådsmøde. Men borgmesteren vil ikke løfte sløret for, hvilke initiativer, de forskellige partier er kommet med.

– Vi har givet hinanden hånd på, at vi står sammen om budgettet og derfor vil ikke bruge det som en del af valgkampen, siger borgmester Aase Nyegaard. Aftalen bekræftes af Jørgen Jørgensen fra SF, der siger, at de alle – på nær en – har holdt aftalen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Borgmester Aase Nyegaard er glad for, der ikke skal skæres i de bløde områder.

Borgmester Aase Nyegaard er glad for, der ikke skal skæres i de bløde områder.

– Men jeg kan sige, jeg er glad for, der kommer et sundhedshus i Gråsten og også sige at Fælleslisten vil arbejde hårdt for, der også kommer et Hospice i Gråsten, siger Aase Nyegaard.

Artiklen fortsætter under annoncen

Budgettet som helhed er borgmesteren tilfreds med. Selvfølgelig ville hun helst slippe for besparelser, men tallene ser ud, som de gør.

Derfor stiger skatten

– Ved at hæve skatten en smule, så undgår vi egentlige nedskæringer og det er vigtigt på især de områder, hvor det handler om varme hænder, siger hun. Budgetflertallet vil ikke være med til at fyre et stort antal mennesker fra hjemmeplejen, plejehjemmene og andre af de bløde steder.

Om halveringen af dækningsafgiften, der jo betyder færre penge ind i  kassen,siger hun:

Artiklen fortsætter under annoncen

– Fælleslisten vil gøre sit til, den fjernes, når det næste budget skal laves. Det handler om at komme erhvervslivet i møde.

Løfter iværksætteriet

Langt de fleste byrødder er helt og aldeles klar over, der skal komme flere små og mellemstore virksomheder indenfor bygrænsen, så der kan komme flere i arbejde. Deres skattekroner skal være med til at fylde i kommunens kasse.valg

Artiklen fortsætter under annoncen

– Og derfor er vi travlt optaget af at få analyseret hele iværksætterområdet, siger Aase Nyegaard. Ved at sikre de optimale betingelser for iværksættere, så kan flere satse på at starte deres virksomhed her, hvor de er tæt på resten af Europa. Analysen kan løfte sløret for, hvor mange virksomheder, der er ruget ud på iFabrikken, så de i dag både har lejet eller købt lokaler og har ansat lokale ledige.